Københavns overborgmester Frank Jensen (S) vil i næste uge ramle ind i sit første større nederlag, når en samlet Borgerrepræsentation - inklusive fem af byens i alt syv borgmestre - kræver, at han stopper sit arbejde for at samle den administrative magt i byen ét sted: Hos ham selv.
Konflikten på Københavns Rådhus kan give dønninger på Christiansborg, hvor regeringen arbejder med et forslag om at reformere styret i de store danske byer for at gøre byernes ledelse mere effektiv.