Hej Peter Christensen,
jeg er en af de initiativrige iværksættere, som på baggrund af regeringens BoligJob-plan tog skridtet ud af den håbløse ledighedkø, og startede egen virksomhed op. Målet var at blive selvforsørgende i en sådan grad, at jeg ikke var afhængig af offentlige instanser og kasser - uden at det blev prangende, så jeg igen skulle betale topskat. Den fejl begår jeg aldrig igen, hvis jeg kan undgå det.
Jeg startede et haveservice-firma op, som skulle få styr på de fynske haver. Måske har du også hørt om haver, som blev anlagt i de fede tider, men som ejerne i dag har for travlt til at vedligeholde, fordi de skal kæmpe for at beholde deres job. Sådan nogle kender jeg selv. Og der findes også tusindvis af pensionister, og andre mennesker som grundet sygdom/alderdom/skader ikke får vedligeholdt deres have så godt som de egentlig ønsker.
Alle disse mennesker ville jeg hjælpe. Og flere endnu. For selv om regeringen har vedtaget en fin veteranpolitik, så er jeg personligt ikke imponeret. For det første, fordi der er flere billeder end konkrete tiltag i planen. For det andet, fordi 'almindelige' veteraner - som hverken er syge, sårede eller døde - ikke får andet ud af planen end et stykke lamineret pap eller plastic, hvor der står de har været udsendt i international tjeneste med andre soldater. Personligt har jeg aldrig hørt om en arbejdsgiver som efterlyste den slags pap eller plastic. Så jeg tvivler på, at det bliver veterankortet som bringer flere veteraner i arbejde, og gør dem selvforsørgende og integrerede i det civile samfund igen. Det gør primært rigtige jobs, sunde interesser, netværk og evnen til at forsørge sig selv, og sine kære.
Sådan nogle jobs ville jeg gerne lave. Jeg kunne se mange kompetencer hos veteranerne, som jeg kunne bruge i min virksomhed. Evnen til at arbejde selvstændigt og i teams, holdningen til at møde rettidigt og holde indgåede aftaler, og en ansvarsfølelse for kollegaer, materiel og køretøjer, for blot at nævne nogle få.
Men nu kan I snart glemme det. Glem alt om skatte-indtægter fra mig, og min lille vækst-virksomhed. Glem alt om afgifter fra benzin, græsplæne-gødning og moms fra nye maskiner. Glem alt om skatter og afgifter fra mine leverandører. Glem alt om flere penge, som du og dine kollegaer kan omfordele, og finansiere nye iPhones for. Bare glem det hele.
Glem det, indtil din ministerkollega, Inger Støjberg, får styr på Arbejdsmarkedsstyrelsen, og deres signaler til landets kommuner. Glem alt om at nogen gider starte nye service-virksomheder op, som skal konkurrere med store kommuner, som sælger rengøring, snerydning og haveservice for 25 eller 27 kroner i timen til pensionister. Glem alt om en sejr for regeringen, på baggrund af iværksætteri og nye skatteindtægter, så længe vores største konkurrenter er bevæbnet med en pengetank af skattekroner, og har adgang til gratis arbejdskraft. Hvis jeg skal kunne konkurrere med Odense Kommune, skal jeg langt ned i Polen for at finde mennesker som vil arbejde for 25 kroner i timen. Måske skal jeg helt til Afrika. Uanset hvad, så taber både du og jeg på denne øvelse. Jeg tjener ingen penge, og du får ingen skatter ind fra os.
Hvis I blandt ministrene allerede har soldet overskuddet fra den planlagte vækst op, eller optaget lån i udlandet fordi I troede at der kom flere, nye skatte- og afgiftspenge ind i kølvandet på BoligJob-planen, så er det på tide at producere en plan B, eller hoppe med på oppositionens galaj, og udnævne 130.000 flere topskatteydere. Pengene skal jo komme fra et sted. Personligt ville jeg gerne bidrage med en fair - men ikke topskatte-høj - andel, men det sker næppe nu.
Lige nu er jeg mest af alt motiveret for at stille mig tilbage i ledighedskøen, og vente på min tur til aktivering. Måske er jeg heldig, at få lov til at ordne nogle pensionisters haver, sådan som det var planen i min egen virksomhed. Måske er jeg ikke så heldig. Men prøv nu lige at tage en tur op i helikopteren, og se ned på de modstridende signaler I sender til iværksættere i service-branchen. Bestem jer for hvad I vil. Iværksætteri, eller aktivering. Man kan ikke både blæse, og have mel i munden (med mindre man savler forfærdeligt).
Med venlig hilsen
Claus Stenberg
Ejer og leder af HAVEKOMPAGNIET
