Hvis man lytter til både DR og TV2 nyhederne, så fyger det fra journalisterne med udsagn af typen "danskerne er for fede", "leverpostejs-danskere", "blege danskere", "danskerne er racister", osv. osv. Her refereres jo tydeligvis til etniske danskere. Hvorfor forarger det ikke journalister? Hvis ordet "danskerne" erstattes med "muslimerne", så rykker vi pludselig ind i §266b. Er det kun fornærmede muslimer, der er gyldige ofre? Idag har Politiken en overskrift "grønlænderne scorer kassen". Nå, gør alle grønlændere det? Det er almindeligt forståelige generaliseringer - som gør fornuftig kommunikation muligt! - der sættes ud af kraft, men KUN for muslimer. De er fredede og beskyttes med det formalistiske våben §266b.
Her har vi præcist problemet med §266b. Den bliver misbrugt til at undertrykke en livsvigtig diskussion af væsentlige samfundsmæssige problemer med et ideologisk system, som tiltager sig stigende magt i samfundet.
Hvis man havde brugt paragraffen på samme måde overfor nazismen, som man gør i forhold til islam, så havde nazisme-kritik også været forbudt. Hvordan kan man tillade sig at skære alle nazister over een kam? Det store flertal af de millioner af tyskere, som kaldte sig nazister engang, var garanteret anstændige godt mennesker, som elskede deres børn, klædte sig varmt om vinteren og passede deres grøntforretninger. Men de hånes, spottes og krænkes jo gladeligt som en gruppe. Det viser at §266b er en farce, som kun benyttes til specifik beskyttelse af ideologien islam mod kritik, godt hjulpet af ikke-muslimske allierede.
Man talte gladeligt om "afnazificering", dvs. en holdningsmæssig bearbejdelse. Hvis man idag ville tale om "afislamificering", så skifter det fra korrekt til forbudt. Det er da ikke lighed for loven. Der er åbenbart gode og onde totalitære systemer, afhængig af den politisk korrekte vind der blæser i samtiden.
Her har vi præcist problemet med §266b. Den bliver misbrugt til at undertrykke en livsvigtig diskussion af væsentlige samfundsmæssige problemer med et ideologisk system, som tiltager sig stigende magt i samfundet.
Hvis man havde brugt paragraffen på samme måde overfor nazismen, som man gør i forhold til islam, så havde nazisme-kritik også været forbudt. Hvordan kan man tillade sig at skære alle nazister over een kam? Det store flertal af de millioner af tyskere, som kaldte sig nazister engang, var garanteret anstændige godt mennesker, som elskede deres børn, klædte sig varmt om vinteren og passede deres grøntforretninger. Men de hånes, spottes og krænkes jo gladeligt som en gruppe. Det viser at §266b er en farce, som kun benyttes til specifik beskyttelse af ideologien islam mod kritik, godt hjulpet af ikke-muslimske allierede.
Man talte gladeligt om "afnazificering", dvs. en holdningsmæssig bearbejdelse. Hvis man idag ville tale om "afislamificering", så skifter det fra korrekt til forbudt. Det er da ikke lighed for loven. Der er åbenbart gode og onde totalitære systemer, afhængig af den politisk korrekte vind der blæser i samtiden.
