§266b

Straffelovens § 266 b

Pernille Bendixen,

09/07/2010

Straffelovens § 266 b. der som bekendt også kaldes for racismeparagraffen, blev lavet i 1939 for at beskytte de danske jøder. Den lyder således: ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationalitet eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering……” Beskytter den så stadigvæk de danske jøder?? En episode hvor de danske jøder i 2009 havde arrangeret en demonstration foran Københavns rådhus, for at tage afstand fra den stigende hetz imod dem, viser hvordan § 266b er ødelæggende og slet ikke opfylder sit oprindelige formål. En gruppe muslimer havde ved samme lejlighed valgt at lave en uanmeldt moddemonstration, hvilket allerede her er galt, idet uanmeldte demonstrationer er ulovlige! En del af muslimerne laver Hitler-hilsen med oprakt arm og råber: Ned med Danmark, ned med USA, ned med demokratiet, DRÆB JØDERNE. ”Dræb jøderne” burde således være den sætning, der skulle fanges i §266 b og det er jo en mordtrussel. Med en Hitler-hilsen tilligemed burde der ikke herske tvivl om hensigten. Men politiet der er til stede, bruger blot tiden på at prøve at få ro på den ophidsede mængde. De stopper IKKE den ULOVLIGE demonstration, ej heller reagerer de på Hitler - hilsnen med tilhørende diskriminerende råb og trusler. Danmarks Radios fotograf var også tilstede, men forbigik ligeledes den oplagte mulighed for lidt dokumentation på, at antisemitismen stadig lever. Dvs. DR reagerede da der kom en anmeldelse fra en muslim, som anklagede en betjent for at råbe ”perker” Nu blev sagen til den kendte ”perle” sag…. Ovenstående sag er kun blevet kendt fordi en betjent blev lynchet i pressen. Det bør dog uanset hvad få alle alarmklokker til at ringe, når nogen laver Hitler – hilsen og ønsket et helt folk dødt, vel og mærke det samme folk som Hitler var godt i gang med at udrydde. Stort set alle anmeldte sager der hører under § 266 b, lader til at være sager der handler om ytringer. Man skal ikke se langt tilbage før et par sager af nyere dato kommer frem: Lars Hedegaard: Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. Ove Dahl: Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur” Alle ytringer som er blevet anmeldt som værende racistiske og for at generalisere. Ingen har derimod anmeldt juraprofessor Steen Rønsholdt som har udtalt at katolske præster er nødt til at finde sig i, at alle er under mistanke. Denne udtalelse generaliserer altså samtlige katolske præster for at være pædofile. Ej heller har nogen anmeldt Politiken og Berlinske tidende for at skrive, at danskere er vilde med og misbruger kokain. Igen en generalisering af en hel gruppe, men det er tilsyneladende lige meget, når bare de diskriminerede grupper er etnisk danske. § 266 b. er ødelæggende for ytringsfriheden, samtidig med at den slet ikke beskytter imod racisme.

Kilde: