“A house divided against itself cannot stand.”
A house divided against itself?
Islam-debatten har vist sig at være polariserende. Et af de teamer, som der strides om – internt i og på tværs af fløjene – er det forfærdelige syn på ikke-muslimer, kvinder, homoer, jøder og demokrati, som bl.a. manifesteres igennem Hizb ut-Tahrir. Denne strid omfatter divergerende bud på hvor udbredt radikal Islam er, hvor store de langsigtede farer ved radikal Islam er, og hvilke konsekvenser svarene på disse spørgsmål bør få for vores integrations- og indvandrings-politik.
Betyder det at Danmark er a house divided against itself?
Demonstration mod Hizb ut-Tahrir
Til dagens demonstration mod Hizb ut-Tahrir, så jeg bl.a.:
- Socialister, socialdemokrater, konservative og liberale
- Nationalister og “internationalister”
- Ministre, menige folketingsmedlemmer, kommunal-politikere, soldater, skuespillere, “mediepersonligheder” og manden på gulvet en masse
- Repræsentanter for Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative
- Medlemmer af Fri Debat, Trykkefrihedsselskabet, Q Freedom, Frit Iran og CEPOS
- Ateister, protestanter, katolikker, bahai-tilhængere og muslimer
- Demonstranter med baggrund i Danmark, Iran, Somalia, Tyrkiet, Sønderjylland og Kurdistan
- Tilhængere og modstandere af krigen i Afghanistan
- Tilhængere og modstandere af at forbyde Hizb ut-Tahrir
- Bloggere fra venstre mod højre, deriblandt faste kommentatorer, som jeg kender fra denne blog og Blogland i al almindelighed
- …og det var bare de demonstranter, som jeg kunne identificere
A house divided against itself? MY ASS!!!
I dette land er vi reelt uenige om de Islam-relaterede problemers omfang og farlighed. Vi er reelt uenige om årsagerne til disse problemer. Vi er reelt uenige om løsningerne på disse problemer. Vi er reelt uenige om hvilke aktører, som gør problemet værre, når de prøver at løse det.
Vi er til gengæld 100% enige om at afvise Islams grimmeste ansigt, når det stikker sin racisme, fascisme, homofobi og kvindeundertrykkelse frem.
Uanset hvem der har den rigtige analyse, de rigtige prognoser og de rigtige løsninger, så har vi allesammen de rigtige grundprincipper. Den dag vi eventuelt måtte stå ved en afgrund, da står vi skulder ved skulder.
THIS UNDIVIDED HOUSE WILL STAND!