9. klasser kan ikke stave til eksamen

Kun 16 procent af eleverne i 9

Slettet Bruger,

13/02/2009

Kun 16 procent af eleverne i 9. klasse fik de to højeste karakterer 10 og 12 ved afgangsprøven i dansk retskrivning, som nu også indeholder kommasætning, sidste år, skriver Berlingske Tidende. Det er under halvdelen af det antal, man skulle forvente ud fra den internationale ECTS-karakterskala.

Ifølge den skulle over dobbelt så mange - 35 procent af eleverne opnå topkarakterer, viser en opgørelse, som Undervisningsministeriet har offentliggjort.

Dansklærerforeningens formand, Mette Teglers, mener ikke, at problemet skyldes mangler i lærernes undervisning, men i stedet er samfundsskabt.

"Jeg synes, det er et samfundsproblem. Det er ikke trendy at være interesseret i grammatik. Men når man skriver en jobansøgning, og den er fyldt med stavefejl, så kommer man ikke til samtale, og det er et problem. Det er så nemt at pege fingre ad børn og unge, men det er et generelt problem, og det generer mig, at der sker et skred i samfundet i forhold til at være sproglig korrekt," siger Mette Teglers til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: