80 pct. sandsynlighed for euro-sammenbrud

31-12-2010 11:52 Der er kun 20 pct

Ikke angivet Ikke angivet,

01/01/2011

31-12-2010 11:52 Der er kun 20 pct. chance for, at euroen overlever frem til 2020 i den form den har i dag. Det vurderer den europæiske tænketank Centre for Economics and Business Research (CEBR).

Eurozonen har allerede i foråret 2011 den næste store krise under opsejling, når Spanien og Italien skal have refinansieret statsobligationer for mere end 400 mia. euro. Det vurderer topchef i CEBR, Douglas McWilliams ifølge Bloomberg News.

Euroen kollapser måske til foråret

"Euroen kan kollapse på det tidspunkt, selv om europæiske politikere normalt vil være i stand til at reagere på den type kriser. Men hvis euroen ikke kollapser, så kan 2011 blive året, hvor euroen meget klart mister værdi over for dollar," lyder vurderingen.

I første omgang har de europæiske politikere fået situationen under kontrol med store hjælpepakker til Irland og Grækenland. De fleste økonomer er enige om, at Portugal og Spanien kommer som de næste i rækken.

Selv Italien er i farezonen, og flere og flere har også øje på Belgien, der lider af både store offentlige underskud og en kaotisk politisk situation.

Manglende politisk styrke

Og netop den politiske situation i landene med de store økonomiske problemer, kan ifølge Douglas McWilliams være den tændsats, der for eurozonen ud i alvorlige problemer.

"Jeg tror at det, der vil knække euroen er, at mange af de lande der får hjælpepakker, ikke efterfølgende vil være i stand til at gennemføre de nødvendige spareplaner. Planer der er helt nødvendige, hvis landene igen skal blive konkurrencedygtige," siger han.

Derfor giver han kun euroen 20 pct. chance for at overleve i den nuværende form de næste ti år.

Hans udmelding kommer som led et CEBR 10 forudsigelser for 2011.

blandt de andre er, at hverken USA, eurozonen eller Japan hæver renten, samt endnu en økonomisk krise i Japan.