7 millioner i bøde for at vise numse

Kvindelig nøgenhed kan nu koste ABC 7 millioner kroner

Slettet Bruger,

28/01/2008

Kvindelig nøgenhed kan nu koste ABC 7 millioner kroner. I et afsnit af New York Blues fra 2003, kunne man ifølge The Federal Communications Commission se flere nærbilleder af en kvindes bagdel. Den slags anstødelighøder må ikke forekomme før 22, og derfor har kommissionen lagt an til en bøde på 1,4 millioner dollars. Det skriver BBC News.

ABC afviser umiddelbart kravet. En numse er ikke et seksuelt organ, lyder en del af deres forsvar. Samtidig havde man advaret forældre inden udsendelsen, lige som "New York Blues' realistiske natur er velkendt af publikum".

The Federal Communications Commission siger, de har modtaget flere klager over afsnittet, der tilmed også kunne byde på et billede af et af kvindens bryster.

Scenen, der har udløst bødekravet, viser en dreng, der overrasker en nøgen kvinde, der er ved at gøre sig klar til et brusebad. Bøden er den næststørste, der er blevet pålågt et tv-selskab. i 2006 blev CBS præsenteret for et bødekrav på 18 millioner kroner efter et afsnit af "Sporløst Forsvundet". Her blev man dog enige om et 1,5 millioner kroners forlig.

[email protected]

Kilde: