Den 20. september fortalte Ekstra Bladets leder, at danskerne er
forsøgsdyr for ny medicin.
Det har Ekstra Bladet helt ret i.
Når medicinalindustrien skal have godkendt et præparat, skal det
testes. Det bliver det på frivillige, betalte forsøgspersoner, og ofte i små
doser i et kortere tidsrum. Når præparatet er blevet godkendt og kommer på
markedet, ved ingen, hvordan det fungerer i højere doser og over længere tid.
Det er her, du kommer ind i billedet som forsøgsdyr. Helt ufrivilligt
og uden betaling. Tværtimod må du selv købe midlerne.
Men danskerne er ikke kun forsøgsdyr for ny medicin. De er også
forsøgsdyr for medicin, der har været flere år på markedet. Det gælder
eksempelvis de populære psykofarmaka, der i årevis er blevet udskrevet til hvem
som helst mod hvad som helst.
Samtidigt er det blevet holdt meget, meget hemmeligt, hvad de stærke
præparater gør mod hjerne og krop, eksempelvis påfører forsøgsdyret en lang
række ”livsstilssygdomme”, som man nu kan forske i, heriblandt også
hjernesygdomme som Alzheimers, demens, Parkinsons og andre sygdomme, der er i
kraftig vækst.
Herved har Danmark chancen for at forske i disse sygdomme, som man selv
har fremstillet på forsøgsdyrene. For som politikerne ynder at gentage: ”Danmark
er et forskningsland.”
Ja, mon ikke. Tak for kaffe. Med 5,5 millioner ufrivillige forsøgsdyr
til sin rådighed, der dog frivilligt tager insulin, når de er blevet påført
diabetes, kemoterapi i kombination med nyere midler, når de er blevet påført
kræft, medicin mod de stofskiftesygdomme, de er blevet påført, og også higer
efter medicin mod de frygtede hjernesygdomme, de er blevet påført. Ligesom de gladelige
og taknemmelige tager imod al anden medicin, de bliver tilbudt til lindring af
alle deres andre påførte lidelser.
Al denne rædsel er kun mulig, fordi forsøgsdyrene bliver frataget deres
mest elementære rettigheder, og mange af dem får et stempel, som forkynder, de
er psykisk syge, en psykisk sygdom der er fremstillet med psykofarmaka.
Gode eksempler er alle de tusinder af danskere, der fik psykofarmaka,
fordi de havde været udsat for et traume, en ulykke eller andet, vi alle kan
komme ud for i hverdagen. Psykofarmaka er designet til at ændre menneskers
adfærd, og det gør den, så disse mennesker nu kan få en diagnose og få endnu
mere psykofarmaka, som i overdosis ødelægger deres hjerner. Herved har mange
mistet deres job og er blevet invalide, mens studerende har måttet opgive deres
studier.
For de der mister deres erhvervsgrundlag er Grundlovens § 75, stk. 1
overtrådt. Men det betyder ikke noget, for Grundloven er vores forfatning, og
Danmark har ingen forfatningsdomstol som overtrædelser kan indbringes for.
Men så burde lemlæstelserne, der også er en overtrædelse af
straffelovens § 245 kunne indbringes for en domstol. Men det kan den ikke. For hvis
personen prøver, vil vedkommende opdage, at han/hun er blevet gjort retsløs, en
person man frit og uhæmmet kan behandle, som myndighederne har lyst til.
Tværtimod får personen at vide, at vedkommende skal være taknemmelig
mod velfærdsstaten, da der nu kan gives overførselsindkomst. Hvis der søges
førtidspension, skal vedkommende udredes af psykiatrien, der nu vil forlange,
at personen indtager endnu mere psykofarmaka for at komme i betragtning.
Også folk, der bliver arbejdsløse, og henvender sig i jobcentrene, kan
blive videresendt til psykiatrien til udredning, hvor psykofarmaka er
løsningen.
Og kan man ikke få fat i danskerne på den ene måde. Så er der andre
metoder.
En dame fortalte mig, at hun havde fået sin søn fjernet under en tvist
om forældremyndigheden over barnet. Faren havde fået forældreretten, og det var
hun blevet ked af. Lige i kølvandet på dommen var hun blevet ringet op af
psykiatrien, der ville høre, hvordan hun havde det, og om de kunne hjælpe med
noget.
Ellers tak, havde hun svaret og fået at vide, de var der, hvis hun fik
behov for det.
Også på fødegangene lusker den onde stats udsendige rundt for at snappe
helt små nyfødte til vennerne, der ikke kan få børn, fordi de måske har levet
et vildt liv med druk, narko og hor, og som nu længes efter et barn og de
plejepenge, der følger med, og som ligger i omegnen af 20.000 kroner per måned
per barn.
På den måde blev en lille, nyfødt dreng fjernet fra sin mor med den
begrundelse, at psykiatere mente, hun havde ADHD, som hun ikke selv mente, hun
havde, og som hun nægtede at tage medicin imod.
Danskernes rettigheder bliver overtrådt som aldrig før i historien, og
det er der naturligvis en grund til.
Hele overgrebet blev dygtigt tilrettelagt af den generation, der kaldes
68’erene, en særlig selvhadende og samfundshadende generation, der kun drømte
om at smadre alt og få deres Utopia i form at totalitarismen indført. Allerede dengang
drejede det sig for dem om at få en uddannelse og sætte sig selv og vennerne på
poster, hvor de havde indflydelse og kunne æde systemet op indefra.
Det drejede sig om at ødelægge skolesystemet, ensrette de små og sørge for, de ikke fik lærdom, som kunne gøre dem farlige på sigt.
Også sproget fornyede de og lagde følende udtryk som "samspilsramt af al for meget mangel på kommen hinanden ved" og "berøringsangst" ind i det danske sprog uden at mange grinede højt.
De havde skam høje idealer.
Som de så smukt sagde dengang: ”det drejer sig om at komme til fadet,
sidde på flæsket og dele kagen.”
Men de sagde også så meget andet, som man i dag kan læse i deres
ideologier fra dengang. Ligesom man kan undersøge deres idealsamfund, DDR, Cambodja,
daværende Sovjet, og andre stater, hvor man ikke tog det med menneskerettigheder så højtideligt.
Der hersker ingen tvivl om, at det rædselsregime, vi danskere i dag
lever under, blev nøje planlagt engang, måske så tidligt som i 1970’erne og for
alvor fik vind i sejlene i 1990’erne, da 68’erne og deres ligesindede lærlinge fik effektive våben til deres rådighed:
Diagnoser og psykofarmaka.
Kulturrevolutionen er lykkedes over al forventning. Nu trænger vi bare til en ny.
