68´ernes privilegier

For mange år siden udtalte daværende statsminister, Poul Schlüter (C): ”Tænk, at være ung i dag…sikke muligheder”

Ikke angivet Ikke angivet,

29/10/2014

For mange år siden udtalte daværende statsminister, Poul Schlüter (C):

”Tænk, at være ung i dag…sikke muligheder”.

Desværre fortsatte Poul Schlüter ikke med at forklare i forhold til hvem og hvad.

Så med mange års forsinkelse vil jeg prøve at sætte Poul Schlüters udtalelse i forhold til vilkårene for 1968 generationen kontra den nutidige her i år 2014.

Da jeg godt er klar over, at mine eksempler ikke er heldækkende for alle 1968´ernes privilegier, vil jeg virkelig værdsætte flere eksempler fra læserne, så denne artikel giver et så præcist billede af 68- generationens privilegier således, at dette kan stilles til almindelig fremtids-beskuelse og oplysning for andre med interesse heri.

1968´erne er en generation, der:

  • blev født og voksende op i et frit land.
  • blev født og voksede op i et Danmark, med en god konkurrenceevne pga. en afpasset og effektiv offentlig sektor.
  • blev født og voksede op i et Danmark, hvor landets love var lavet og givet af landets egne politikere.
  • blev født og voksede op i et Danmark, hvor indtægten fra én forælder typisk kunne brødføde hele familien.
  • blev født og voksede op i et Danmark, hvor der var udbredt ytringsfrihed og pressealsidighed.
  • oplevede et velfungerende sundhedssystem i verdensklasse.
  • blev født og voksede op i fravær af den demoraliserende snylterede Christiania.
  • oplevede et Danmark, hvor brugen af narkotika var stort set ukendt.
  • oplevede et velfungerende og vedligeholdt vejnet.
  • oplevede lempelige og liberale regler ift. at erhverve kørekort. Selv en knallert kunne køres uden kørekort og nummerplade.
  • oplevede et velfungerende undervisningssystem.
  • oplevede et Danmark, der tillod evighedsstudenter.
  • oplevede en opvækst i fravær af miljøhysteri- og grønne afgifter.
  • oplevede en opvækst i fravær af landbrugshetz.
  • oplevede en opvækst i fravær af rygehetz, og hvor alle med penge på lommen frit kunne købe cigaretter.
  • oplevede en opvækst med langt færre skatter og afgifter og en langt enklere skattelovgivning end idag.
  • oplevede et helt skattefrit år i 1969.
  • fik 100 % rentefradrag på huslån.
  • kunne nyde godt af hjemmeserviceordningen (2003 – 2012).
  • nyder godt af håndværkerfradraget (april 2013 – december 2014) på op til 15.000 kroner om året inkl. moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse af bopælen.
  • kunne fylde lommerne med 100.000 skattefrie kroner og 152.556 kr. skattefri præmie via efterlønsordningen. 
  • kunne gå på efterløn som 60-årige.
  • ved betaling til efterlønsordningen har adgang til et seniorjob.
  • havde adgang til fyrstelig socialhjælp fra midt 1970´erne og langt op i 1980´erne.
  • fik socialhjælp af staten som samlevende.
  • ved behov nemt, hurtigt og ret smertefrit kunne opnå en førtidspension.
  • ved virke i et jobtilbud oplevede, at jobtilbudstimerne talte med som reelle arbejdstimer ift. at optjene en ny dagpengeret.
  • ved arbejdsløshed oplevede, at dagpengeretten gjaldt i syv år.
  • gennem nogle år kunne købe en bil uden bagsæder langt billigere end en tilsvarende med bagsæder.
  • nemt opnåede offentlig ansættelse op gennem 1970- og 1980´erne.
  • oplevede arbejdsmæssig sikkerhed og økonomisk tryghed (tjenestemandspensionen) i deres offentlige ansættelse.
  • havde nemt ved at få opfyldt ønsket om et multietnisk samfund, fordi det næsten ikke blev bemærket økonomisk, kulturelt og religiøst de første mange år fra dets indførelse pr 1. oktober 1983.

Takket være generationen fra 1968 er den nutidige generations vilkår, at de:

  • er blevet født og opvokset i et formynder- og bureaukratisamfund.
  • blev født og opvoksede i et Danmark, med en dårlig konkurrenceevne pga. en alt for stor og unødvendig offentlig sektor.
  • er blevet født og vokset op i et land, hvor et flertal af landets love er lavet og givet af politikere fra andre lande (EU).
  • er blevet født og opvokset i et land, hvor de fleste forældre er nød til at arbejde for at kunne brødføde hele familien.
  • er blevet født og opvokset i et land, hvor ytringsfriheden i de statsstøttede gammelmedier stort set kun gælder for de med de rigtige meninger, og pressealsidighed er afløst af presseensretning.
  • oplever et middelmådigt sundhedssystem.
  • er blevet født og opvokset i nærvær af den demoraliserende snylterede Christiania.
  • oplever et samfund, hvor brugen af narkotika er meget udbredt.
  • oplever et forsømt og ikke tidssvarende vejnet.
  • oplever et stort og dyrt bureaukratisk system og formynderiske krav ift. at erhverve et kørekort.
  • oplever et elendigt undervisningssystem.
  • oplever et land, der stiller strenge krav om at færdiggøre sin universitetsuddannelse indenfor en så kort årrække som muligt, hvis SUen ønskes under hele studiet.
  • oplever en opvækst i nærvær af miljøhysteri- og afgifter.
  • oplever en opvækst i nærvær af landbrugshetz.
  • oplever en opvækst i nærvær af en formynderisk rygelovgivning- og hetz.
  • oplever en opvækst med verdens højeste skat og afgifter og en vanvittig kompliceret skattelovgivning.
  • kommer til at ofre mange år på at skabe et Danmark. hvor de kommer til at opleve et nyt skattefrit år som det i 1969.
  • kun får 25 % rentefradrag på huslån.
  • ikke kommer til at nyde godt af hverken en hjemmeserviceordning eller et håndværkerfradrag.  
  • ikke kommer til at kunne fylde lommerne med 100.000 skattefrie kroner og 152.556 kr. i skattefri præmie via efterlønsordningen. 
  • ikke kommer til at kunne gå på efterløn som 60-årige, men skal arbejde til de bliver 70 år.
  • ikke får adgang til et seniorjob, men kan risikere en ussel bistandshjælp, indtil de kan få folkepension.
  • ikke kan få socialhjælp, hvis deres samlever har arbejde.
  • må vente 5 til 10 år på en afgørelse, hvis de søger en førtidspension, selv efter de er fyldt 40 år.
  • ved arbejdsløshed oplever, at de jobtilbudstimer som de måtte udfører ikke regnes som reelle arbejdstimer ift. at optjene en ny dagpengeret.
  • ved arbejdsløshed oplever, at dagpengeretten gælder i to år.
  • ikke kan købe en bil uden bagsæder langt billigere end en tilsvarende med bagsæder.
  • ikke vil opleve arbejdsmæssig sikkerhed og økonomisk tryghed (tjenestemandspensionen) i samme omfang, som den forrige generation oplevede i deres offentlige ansættelsesforhold.
  • får svært ved at omgøre det multietniske samfund, hvor de vil opleve flere og flere uintegrebare, voldelige og kriminelle fremmede og deres efterfølgere med danske statsborgerskaber tildelt pr. automatik alene pga., at de er født i 1968´ernes syndflods-Danmark.

Her er et link, der viser den sikre vej væk fra 1968´ernes formynderstat.

Kilde: