67-årig Jane tager kampen op mod bander: I skal IKKE true mig - Krimi | www.bt.dk

Brosten gennem vinduerne og krav om beskyttelsespenge har fået værtshusholder Jane Pedersen, 67, fra Cafe Viking på Nørrebro i København  til at ...

skjold

23/08/2012

Brosten gennem vinduerne og krav om beskyttelsespenge har fået værtshusholder Jane Pedersen, 67, fra Cafe Viking på Nørrebro i København  til at se rødt.

Hun vil simpelt hen ikke længere finde sig i at blive truet af unge bøller. Derfor inviterede hun torsdag formiddag sine kolleger på Nørrebro til møde med politiet og kommunen i sit værtshus for at stå sammen mod afpresningerne.

- I sidste uge kom der en ung mand ind her og fortalte mig i billardstuen, at jeg skulle betale til hans klub Brothas (indvandrerbande med rod i Mjølnerparken på Nørrebro, red.), fordi min café lå i deres distrikt. Jeg spurgte, om han virkelig stod i min egen forretning og truede mig, hvorefter han blot svarede, at nu var jeg advaret, fortæller Jane Pedersen roligt til bt.dk.