61-årig kvinde rev patroner fra massemorder og reddede mange liv

Hun ligner en bedstemor

Jesper Ørsted,

10/01/2011

Hun ligner en bedstemor.Men den 61-årige, hvidhårede kvinde ved navn Patricia Maisch er lidt af en superhelt.Sammen med to mænd var hun nemlig med til at pacificere den 22-årige attentatmand, der lørdag aften gik amok med en pistol, dræbte seks og sårede 14 foran et supermarked i Tucson i staten Arizona.Blandt de sårede er det demokratiske kongressmedlem Gabrielle Giffords, der blev ramt i hovedet.

»Det var en af de mest heroiske gerninger, jeg nogensinde har set«, sagde sherif i byen Tucson, Clarence Dupnik, efterfølgende om den ældre kvindes indsats.»Af en eller anden grund besluttede hun sig for, at noget måtte gøres. Hun har formentlig reddet mange, mange liv«.