61-årig jagtede tasketyv

En 19-årig tasketyv og røver havde i går en uheldig dag i Roskilde, da han to gange løb ind i personer, som ikke lige var til at bide skeer med for...

Slettet Bruger,

25/04/2008

En 19-årig tasketyv og røver havde i går en uheldig dag i Roskilde, da han to gange løb ind i personer, som ikke lige var til at bide skeer med for den forbryderiske mand.

Ved et-tiden snuppede han håndtasken fra en 61-årig kvinde og stak af ned af gaden. Men det var ikke mange sekunder han fik med den stjålne taske. Den 61-årige kvinde og hendes jævnaldrende mand indhentede ham kort efter og tog tasken tilbage igen, skriver politiken.dk.

Blot tyve minutter senere havde han dog udset sig et nyt offer, en 35-årig kvinde, som han truede med at slå ihjel, hvis han ikke fik hendes penge. Men i stedet for at gøre som befalet jog kvinden røveren på flugt og gav så god en beskrivelse af manden til politiet, at ordensmagten senere kunne fandt manden og anholdt ham.

Ifølge politiet er der tale om en stofmisbruger, som nu er varetægtsfængslet til den 22. maj, så politiet kan finde ud af om han står bag anden kriminalitet.

"Han bliver surogatanbragt på grund af sin tilstand. Sikkert på en psykiatrisk afdeling," siger kriminalassistent Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: