40.000 skattekroner for én dags tv-træning

Venstre-minister Karen Ellemann brugte sidste år 40

Ikke angivet Ikke angivet,

15/05/2010

Venstre-minister Karen Ellemann brugte sidste år 40.000 skattekroner på at få én dags medietræning af den tidligere tv-vært Trine Gregorius.

Det afslører bilag, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Både Socialdemokraterne og SF kritiserer, at Venstre-ministeren bruger skattepenge på medietræning.

Gregorius havde den 25. august sidste år strikket et program sammen, der løb fra klokken 9.30 til 16. Karen Ellemann, der er i dag er miljøminister, var på daværende tidspunkt indenrigs- og socialminister. Det var det ministerium, der modtog en regning på 40.000 kroner plus moms.

Oplægget fra Trine Gregorius viser, at Karen Ellemanns medietræning blandt andet bestod af budskabstræning, personlig fremtræden og praktiske øvelser i form af studieinterview.