Den lokale sprøjte, Vejle Amts Folkeblad, har skrevet et par interessante artikler om; hvad der basalt set bare er endnu et eksempel i en lang række af sager involverende fagforeninger, ofte 3F, på den ene side og virksomheder på den anden side, der er så naive at tro, at de selv må bestemme noget.
Kort fortalt:
En ny restauratør nægter at skrive overenskomst med 3F af princip. 3F nægter at bøje sig og kræver han gør det. Restauratøren påstår, at 3F misbruger fortrolige oplysninger, udleveret til bevillingsnævnet, som 3F har en plads i, til at presse ham. 3F benægter.
Desværre hæver artiklerne sig aldrig over det redegørende niveau og formår ikke at stille de virkelig interessante spørgsmål:
Hvorfor skal man skrive overenskomst med 3F?
Hvor meget overenskomst er det, hvis en part dikterer og den anden tvinges?
Hvorfor skal en virksomhed overhovedet have en overenskomst?
Hvorfor findes der overhovedet et bevillingsnævn?
Hvorfor har 3F og Horesta per automatik en plads i bevillingsnævnet?
Uanset hvad der er op og ned i misbrugssagen, så har restauratøren min sympati:
"For Amin Skov handler overenskomsten dog ikke om økonomi.
- Det handler om frihed. Jeg vil have lov til selv at vælge, siger Amin Skov."
Alt i sagen er grotesk, men det er ekstra grotesk, at en organisation, der vil afpresse dig, får udleveret fortrolige oplysninger om dig med statens hjælp.
2 uger siden
10 rigeste tennisspillere i verden
59 uger siden
Racing i Formel 1 står overfor kæmpe omvæltning i 2026
