Hørte om "stakkels" Anita i P1 morgen, som ikke kunne udføre nogle af de jobs hun blev tildelt. For det første undrer det mig at hun ikke bliver skåret i kontanthjælpen (eller får den fjernet), hvis hun bare siger hun ikke kan udfører jobbet. Hun fraskriver jobbet med underlige bortforklaringer. Hun har iflg hende selv slidgigt i hænderne som gør at hun ikke kan sidde bag kassen i et supermarked (som hun heller ikke kan fordi hun er overvægtig. Iflg indslaget drejer det sig om 20-30 kg.), men hun kan godt smøre ostemadder til gamle mennesker i hendes frivillige arbejde. Hvad om man krævede at hun tabte sig for at hun kan tage et job, hvis de 20-30 kg virkelig er for meget. Jeg har dog set væsentligt større folk bag kassen som godt kan yde en indsats.
Det jeg er mest harm over, er de mennesker der ynker sig selv i radioen og ikke tager et ansvar for deres eget liv. Det er åbenbart altid alle andres skyld.
Der var en anden person på kontanthjælp, som tog ansvar og opfattede kontanthjælpen som midlertidig, til han var kommet ud af det selvforskyldte (hvilket han også anerkendte) stofmisbrug han var havnet. Ham har jeg intet i mod at vi hjælper til at komme videre, da han gerne vil gøre en indsats efter han har fået hjælp til at få løst sine problemer. Anita vil jeg til gengæld ikke, da hun på ingen måde tager ansvar for sit eget liv, så derfor må hun tvinges til det på andre måder.
Måske er jeg kynisk.
