3 måneders ekstra løn for at gå på pension

Regeringen har lige ændret funktionærloven, så den er blevet lidt simplere

Byggemand Bob,

12/10/2014

Regeringen har lige ændret funktionærloven, så den er blevet lidt simplere...

Det  betyder f.eks. at hvis man nu har været ansat i en virksomhed i hhv. 12 eller 17 år, har man pr automatik ret til 1 eller 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse ved afskedigelse. 

Det koster altså en virksomhed 9 måneders løn at afskedige en medarbejder med 17 års ancienitet (6 måneders opsigelse og 3 måneders godtgørelse... + evt. krav imod virksomheden for uretmæssig afskedigelse fordi medarbejderen sikkert er ældre, og virksomheden ikke kan løfte den omvendte bevisbyrde man ofte pålægges).

Men der hvor kæden for alvor hopper af, er at det også gælder i tilfælde af pensionering. Det have man ikke tidligere.

Virksomheder der er dygtige og gode til at holde på og passe deres medarbejdere lige indtil pensionsalderen, får altså lige et hak i tuden. Tak for det.

Indenfor det offentlige vil det givet koste milliarder i ekstra skatte-kroner med denne bonusordning, og indenfor det private vil det også koste virksomhederne dyrt at være gode arbejdsgivere.

Sjovt nok har det intet fyldt i pressen. Den er kørt igennem systemet under radaren.

TILFØJELSE: Vestergaard har nedenfor påpeget, at GLS-A nok er lidt hurtigt ude, fordi lovforslaget for det første kun er i høring, og at det indeholder ordet "opsiges" i teksten... det gælder altså sandsynligvis ikke når man selv vælger at gå på pension, som det ellers var frygtet. 

http://www.gls-a.dk/Nyheder/Aendring_af_funktionaerlov_fra_2015_oeger_personaleomkostni

Kilde: