2014 og stadig rød propaganda retorik

Et af mine store nytårsønsker var at rød fløjs politikere burde tage sig sammen og tage ansvar for at de har magten og ikke skyde skylden over på a...

John_Locke_

02/01/2014

Et af mine store nytårsønsker var at rød fløjs politikere burde tage sig sammen og tage ansvar for at de har magten og ikke skyde skylden over på andre.

Et nærmest urealist ønske, men jeg blev alligevel lidt skuffet da TV2 News interviewede SFs retspolitiske ordfører Karina Lorentzen i formiddags.

Her var temaet de danske fængsler. Indenfor de seneste år, er antallet af fanget eksploderet, mens der ikke er fulgt tilsvarende midler med. Fra næste år falder antallet af fængselsfunktionærer rent faktisk, selvom der sandsynligvis ikke kommer til at ske et fald i antallet af fanger.

Når en ny Regering kommer til magten, så er det efter min mening helt legalt at de giver den tidligere Regering skylden, hvis den får kritiske spørgsmål fra pressen om resortområder som sejler. At ændre politik på områder, få lovændringerne implementeret kan tage tid og derfor burde det være ok, at sende aben videre til den tidligere Regering, det første år af ens Regeringsperiode.

Men her har haft en rød Regering i over 2 år, som stadig fyrer den samme røde propaganda retorik af.

Hos DF synger amn vistnok sange, når Folketingsgruppen samles, hos de 3 Regeringspartier øver man sig vel på følgende sætninger

"Vi rydder op efter den tidligere Regering"

"Fejlen ligger hos den tidligere Regering"

"Vi overtog et kaos fra den tidligere Regering"

Karina Lorenzen kunne heller ikke dyd sig for at give VK Regeringen skylden for de nuværende forhold. At man har haft Regeringsmagten i over 2 år og at der rent faktisk kommer færre fægselsfunktionære til næste år, er fakta som man som rød politiker undlader at forholde sig til.

Man har øjensynligt så lidt respekt for sine egne vælgere, at man tror man kan sælge alle problemer ved stadigt at henvise til VK Regeringen.

Nu er Karina Lorentzen hverken værre eller bedre en sine røde parlamentariske kollegaer eller ministrene. Det er bare sidste skud på stammen af rød bloks ansvarsfornægtelse som fortsætter i det herens år 2014. Som en pervers udgave af 90 års fødselsdag, hvor rød bloks politikere sejler rundt og gentager hvad de har sagt året tidligere.

Det er direkte pinligt og er en medvirkende faktor til at øge politikerleden. Her drejer det sig ikke om at tage ansvar for sine handlinger, hverken når der er tale om politiske tiltag eller hvis ministeren direkte har udøvet magtmisbrug. Når ministeren udøver magtmisbrug, så prøver man at fedte hovedansvaret af på embedsmænd.

At et flertal af befolkningen i 2011 valgte at støtte en rød Regering er et faktum. Sådan er demokratiet. Vi kan i den borgerlige lejr ikke forvente at rød blok fører den politik vi ønsker, men kravet til enhver Regering, rød eller blå, må være at amn tager politisk ansvar, når man har et parlamentarisk flertal bag sig.

Det enden vel at at Regeringen hvis den bliver genvalgt (Gud forbyde det), om 5 år stadig giver VK Regeringen skylden for alle landets problemer. Med en sådan retorik er det ikke underligt at politikere er den faggruppe som folket har mindst tiltro til.

Kilde: