Da trapierne med glade østtyskere krydsede grænsen til Vestberlin 9 november 1989 var vi en del som vidste at det her var historisk, men først med Sovjets fald i 1991 og Jeltsins magtovertagelse var det en realitet at den kolde krig var ovre. Jasmin revolutionen i Tunesien og Egypten kan også gå hen og blive historisk, fremtiden vil vise det, men bid mærke i disse dage. Det kan gå hen og få stor betydning for hele verden det der sker lige nu.
Manglende dialog har hidtil gjort konflikten mellem Israel og Palæstinenserne umulig at løse. Der er ikke er nogen dialog mellem den vestlige verden og den arabiske verden, men det kan jasmin revolutionen måske lave om på. Ikke fordi man kan forvente at der kommer vestligt orienterede demokratier ud af revolutionen, men fordi den bygger på den oplysning som internettet har givet mulighed for. De nye styrer der kommer ud af det må derfor respektere den oplysning den selv er kommet til magten på. Og dermed kommer den også til at respektere dialogen med sin egen befolkning, dernæst vesten og til sidst også Israel. Og dermed er hvad mange profetisk har betegnet som det bibelske Armageddon aflyst, på samme måde som atomkrigen blev aflyst med murens fald.
Fred i mellemøsten er store ord at tage i sin mund, men det her er altså en forudsætning. De regimer som hidtil har regeret, har bestemt ingen interesse haft i hverken fred eller dialog, og for dem har Israel konflikten været en kærkommen lejlighed til en nationalistisk markering. Og vestlige forsøg på at omstyrte regimer med militære midler har mildt sagt ikke været nogen success. Men hvilken interesse har masserne i de arabiske lande i en evig konflikt med Israel – ingen!
Som nat og dag kan 2010 og 2011 derimod gå hen og blive. I 2010 viste der sig et udbredt pres for mere censur og krænkelse af ytringsfriheden og især internettet stod for skud, en tendens som især skete under pres fra den muslimske verden. Pludselig fra netop den arabiske verden viser der sig så i starten af 2011 en manifestation af internettets oplysende evner. Igen er det masserne der kan ændre dagsordenen, for hvilken interesse har masserne i censur og begrænsning af ytringsfriheden. Presses er kommet fra regimer der primært ønskede at beskytte sig selv.
Muhammed tegningerne kan således også komme til at stå i et andet lys. Under de nuværende regimer vil en tegning i en mellemøstlig avis være et udtryk for regimets holdning, derfor set fra mellemøsten vil en tegning i Jyllandsposten også være et udtryk for den danske regerings holdning. Med øget pressefrihed i disse lande vil den danske regeringsposition i sagen derfor blive bedre forstået i mellemøsten. Og på sigt vil det også stå klart, at uden Muhammed tegninger, heller ingen twitter eller facebook.
Jeg ved godt at det er store forhåbninger at stille, til hvad der bare minder om en endnu en nyhed i medierne. Men der er muligheder, og hvis de ikke gør sig til skamme, vil jeg skrive til Nobel komiteen og nominere internettet til Nobels fredspris, for det er den oplysning den bringer ud til masserne der skal sikre en mere fredelig verden.
