19-årig hashryger chikaneret af vagt og politi

Som man kan læse i tråden på psychedelia

Morten Johansen,

02/01/2011

Som man kan læse i tråden på psychedelia.dk, så har ’Mr. Nytårsnedtur’ nydt en nytårsjoint med nogle venner, et stykke fra den fest de var til. Vagten tilbageholder manden, stjæler hans joint, og tilkalder politiet, der giver ham en bøde på 1500kr.

 

” Jeg er meget præget af hvad der skete igår, da jeg normalt ikke kommer ud for situationer med politiet involveret, og derfor har jeg det ret ubehageligt med mig selv lige nu, da jeg ikke ved hvad jeg skal gøre..”

Lov og orden, er til for at beskytte borgerne og give dem et bedre liv. Der er ingen der får et bedre liv, af at ”Mr. Nytårsnedtur”, der i øvrigt har opført sig pænt, får en bøde på 1500kr, bliver revet væk fra sin nytårsfest og frataget hans joint, får spoleret sin nytårsaften og nu sidder og har det dårligt med sig selv, over en ganske harmløs handling, der ikke er meget anderledes end at drikke en øl. Ingen får et bedre liv, af at sådanne situationer opstår, og det er ærligt talt skræmmende, at vi har en lovgivning, der dikterer at sådan nogle situationer skal opstå. Konsekvenserne af at politiet kommer og får en mand til at føle der bliver begået overgreb imod ham, er så meget større, end konsekvenserne af at ryge en joint i godt selskab, med gode venner til en munter nytårsfest. For som man selv kan læse, så er det overgrebet han er præget af, og har det ubehageligt over. Ikke at han røg en joint.