En institution for adfærdsvanskelige børn med indlæringsvanskeligheder, de har timer fra 8 til 14, bortset fra fredag, hvor det er til kl. 12. Hvor mange mennesker er egentlig ansat sådan et sted.
I forbindelse med jeg kun havde et halvtidsjob var jeg ude og se på den opslåede lærerstilling på dette sted. Stillingsopslaget er væk nu, og jeg kan derfor bringe denne klumme uden at bringe nogen i miskredit. For stedet følger jo blot de gældende regler og normeringer, det er ikke dem, man skal kritisere.
Ansatte:
6 lærere
5 pædagoger (plus en studerende)
1 talepædagog
1 sagsbehandler
1 pedel (plus 2 i aktivering)
1 viceleder
1 leder
I alt: 17 styks (inkl. den opslåede stilling)
Derudover var der tilknyttet en psykolog og yderligere en sagsbehandler. Resten var altså på fuldtid. Og så søgte man altså en lærer mere. Hold da helt op. 17 ansatte til at tage vare på 16 elever – og altså kun i dagtimerne. Jeg overværede en lektion, hvor der var 3 elever, der havde 2 lærere og 3 pædagoger (og så mig som observatør). Seriøst kom jeg i tvivl om mit ur var gået i stykker, for sjældent er tiden dog gået så langsomt.
Hvordan i alverden er vi dog kommet så langt ud, at ingen (offentlig ledelse) kan se at det er helt forrykt. I dag bruges folkeskolens pulje sådan at cirka 30% går til specialklasserne og 19% til ledelse, og den sidste halvdel til de almindelig elever. Jeg kunne godt forstille mig at man kunne ændre radikalt på disse tal. 16 elever, selv hvis eleverne er helt hen i vejret, så burde 17 ansatte altså ikke være nødvendigt – og 2 stillinger til ledelsen?