Samtlige af de 15 personer fra det venstreekstreme autonomhus-miljø, som ved Københavns Byret stod tiltalt for vold mod politiet under rydningen af det besatte hus på Jagtvej 69, modtog i dag ubetingede fængselsstraffe, skriver jp.dk.
De 15 autonome, hvoraf 10 var mænd og 5 kvinder, var tiltalt for dels at planlægge grov vold mod politiet, dels at deltage aktivt i voldshandlinger i forbindelse med rydningen af huset den 1. marts 2007. Desuden var de tiltalt for besættelsen af Ungdomshuset, som Københavns Kommune havde solgt til frimenigheden Faderhuset.
11 af de 15 dømte fik et år og tre måneders fængsel. Tre fik en fængselsstraf på et år, mens den sidste blev idømt ni måneders fængsel. I alle tilfælde var der tale om ubetingede fængselsstraffe.
Under rydningen af huset fandt politiet gasmasker, hjelme, overvågningsudstyr, en omfattende vagtplan, en "rydningsstrategi" og barrikaderinger samt mindst 100 molotovcocktails, ca. 40 kraftige krysantemumbomber, brosten og slangebøsser.
Der var også 17 udlændinge til stede i huset under rydningen. De venter endnu på dom.
[email protected]