155.446 boligejere vil blive rippet, hvis skattestoppet ophæves

Mere end hver tiende boligejer i Danmark har nu en bolig, der er så meget værd, at den rammes af den høje sats for ejendomsværdiskat, hvis skattest...

Slettet Bruger,

15/05/2008

Mere end hver tiende boligejer i Danmark har nu en bolig, der er så meget værd, at den rammes af den høje sats for ejendomsværdiskat, hvis skattestoppet ophæves, skriver Berlingske Tidende.

Den kommunale ejendomsværdiskat er på én procent for den del af ejendommens værdi, der ligger under 3,04 mio. kr. Al værdi over det beløb beskattes imidlertid med intet mindre end tre procent, og var det ikke for regeringens skattestop ville det gøre av på de 155.446 boligeejere, som i dag ikke rammes af tre procent-grænsen, selvom deres bolig er mere end tre mio. kr. værd.

"Faldt skattestoppet væk på dette område, ville 20 gange flere skulle betale meget store boligskatter. Den høje sats i bolig­beskatningen er gået fra at være en rigmandsskat til en menigmandsskat. Således var der i 1992 kun 198 boligejere, der ejede et hus, der lå over knækgrænsen," siger cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund, til Berlingske Tidende.

Skatteminister Kristian Jensen forsikrer imidlertid, at boligejerne kan være helt trygge, for regeringen har angiveligt ingen planer om at øge boligskatterne.

"Vil andre ophæve skattestoppet på dette område, ville det udløse et sandt blodbad. Men vi ser ikke noget behov for at fjerne tre procent-grænsen alligevel, for det har vist sig at fungere fint, som det er," siger Kristian Jensen.

Ejer man et hus, som er vurderet til fem millioner kroner, løber ejendomsværdiskatten op i næsten 90.000 kroner årligt, hvis man ikke reddes af skattestoppet. Dertil kommer så grundskyld. Er boligen syv millioner kroner værd, er det tæt ved 150.000 kroner, der skal betales, skriver Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: