15-årig fik fjernet brysterne - jeg er splittet....

Det er godt nok tricky, for det første kan en 15-årig jo sagtens være usikker omkring sin egen krop og seksualitet, det er de fleste

Kim_Ursin

14/10/2011

Det er godt nok tricky, for det første kan en 15-årig jo sagtens være usikker omkring sin egen krop og seksualitet, det er de fleste. For det andet så er man jo ikke udvokset som 15-årig, hverken mentalt eller fysisk.

Sådan en beslutning er jo kolossal, og hvis det virkelig er sandt man kun har haft en times samtale med forældre og den unge, så er det godt nok bekymrende at man efterfølgende laver så stort et indgreb. Forhåbentlig har forældrene sikret sig at den unge i hvert gennem det sidste år inden operationen har gået til psykolog og også efterfølgende har samtaler, for det her er altså ikke noget man bare lige venner med kammeraterne.

Man kan så argumentere at det er ens egen krop, men det er jo mærkværdigt at vi har et samfund, hvor vi har besluttet at er man under 18 år er man ikke moden nok til at kunne købe sprut, smøger, optræde i porno eller afgive en stemme ved valg.Og de tre første ting påvirker i hvert fald kun sig selv. Men omvendt er man ifølge lovgivningen moden nok til at træffe en beslutning om at kunne skifte køn! Der er nemlig ikke sket noget ulovligt, det er vigtigt at bemærke.

Men hvad siger I? Tanken om at en 15-årig skifter køn ligger uendelig langt fra min virkelighed, omvendt så er det jo personens eget liv. Jeg er splittet.