14-årig storforbryder går efter de svage på udgang

Skønt Svendborg Kommune har anbragt ham på en institution i Jylland, var han sidste weekend hjemme på gæstevisit i byen

Ikke angivet Ikke angivet,

08/05/2010

Skønt Svendborg Kommune har anbragt ham på en institution i Jylland, var han sidste weekend hjemme på gæstevisit i byen. Helt lovligt.

Opholdet benyttede han ifølge Fyns Politi til at forsøge røveri mod en 52-årig handicappet mandlig beboer fra Byparken, som fra sin kørestol måtte kæmpe af al kraft for at holde vinduet lukket for en indtrængende ungdomsbande, som stak efter invalidepensionisten med skruetrækker, spyttede ham i hovedet og råbte "Vi vil have penge".