12 minutters vrøvl

Det undrer mig til stadighed at folk bliver ved med at snakke om de 12 minuters mere arbejde om dagen, men da S-SF endnu ikke har trukket deres abs...

Troels Bjerre Sørensen,

19/08/2010

Det undrer mig til stadighed at folk bliver ved med at snakke om de 12 minuters mere arbejde om dagen, men da S-SF endnu ikke har trukket deres absurde forslag tilbage, er det endnu på sin plads at påpege deres vrøvl. Sagen er at det ikke ville flytte et komma i statens regnskab, hvis alle gik 12 minuter senere hjem fra arbejde. Ej heller hvis de fandt noget fornuftigt at give sig til i de 12 minuter; i hvert fald ikke på kort sigt. Der sker nemlig først noget, når arbejdsgiveren udbetaler mere løn, som så kan beskattes. Lad os derfor i første omgang ændre sloganet til:

"Hvis alle får løn for 12 minuters arbejde mere om dagen, så har vi en løsning".

Det er i hvert fald noget som alle arbejdere kan sige ja til. Men det var jo egentlig ikke der humlen lå begravet. Hvis S-SF for en gang skyld skulle være ærlige, så skulle sloganet også ændres til:

"Hvis alle bliver beskattet af løn for 12 minuters arbejde mere om dagen, så har vi en løsning".

Det lyder ikke helt så sexet mere. Og det er jo ikke sikkert at der er gang nok i firmaet til at kunne give alle en ekstraordinær lønforhøjelse på 1/37 ~= 2.7%. Så må de jo "bare" udvide produktionen lidt. Vi er altså ovre i noget:

"Hvis alle virksomheder ekstraordinært udvider produktionen med knap 3%, så har vi en løsning".

Men så er vi jo straks ude på dybt vand, for så kommer den kedelige modstrid i sloganet:

"Hvis væksten i Danmark næste år var 3% i stedet for 1.8%, så har vi en løsning".

Men det slogan får det selvfølgelig ikke til at lyde som om at vi kan kaste om os med penge. Det var nok derfor det ikke blev valgt...


Tillæg 19/08 23:40: Egentlig bør sloganet være "Hvis væksten i Danmark næste år var 4.8% i stedet for 1.8%, så har vi en løsning", idet væksten skal være ekstraordinær.

Kilde: