En sej frokost har skaffet en pige fra Ocala, Florida, problemer på halsen. Den 10-årige pige havde taget en savtakket kniv med i skole, så hun kunne skære en bøf ud, og er nu sigtet for at tage et våben med i skole, skriver den lokale nyhedsside wftv.com.
Ifølge ansatte på skolen blev kniven medbragt i en brun papirspose og først taget frem, da frokosten skulle sættes til livs.
"Hun opførte sig ikke upassende med kniven. Hun truede ikke nogen med den. Hun hev den ikke frem og svingede med den. Det var der slet ikke noget af," siger skolens talsmand, Kevin Christian, til wftv.com.
Bragt til overvågningscenter
Ikke desto mindre valgte et par af lærerne at tage kniven fra hende og tilkalde politiet. Da betjentene ikke kunne få fat i hendes forældre, blev hun arresteret og taget med til et overvågningscenter for unge.
Spørger man politiet, var det ikke med deres gode vilje, at en 10-årig pige blev anholdt for at spise med kniv i skolen.
"Hvis vi får en anmeldelse, er vi nødt til at gøre et eller andet," siger James Pogue fra den lokale politistation og understreger, at pigen ikke blev lagt i håndjern eller på andre måder behandlet som en kriminel.
Tager ingen chancer
På skolen mener man, at det var ligegyldigt, hvad kniven blev brugt til. Reglerne krævede, at politiet blev tilkaldt.
"Så snart der er et våben på skolens område, ja, så er vi nødt til at rapportere det. Og det gør vi konsekvent, for vi har ikke lyst til at tage nogle chancer," siger skolens talsmand til wftv.com.
[email protected]