0 mandlige klager over kønsdiskriminerende reklamer

Slettet Bruger,

11/12/2007

På trods af at den hel- eller halvnøgne mandekrop i stigende grad bruges i reklamer, hører forbrugerombudsmanden aldrig til klager over diskrimination af mænd i reklamer. Det skriver Urban. Hverken mænd i rødt undertøj eller fremvisningen af mænd, der stiger op af vandet, med deres svulstige, glinsende overkroppe, får mænd til at reagere med klager.

"Aldrig. til gengæld klager kvinderne. Vi får i gennemsnit fem-seks klager om året over kønsdiskrimination af kvinder i reklamer. Typisk får sagerne medhold i et par af sagerne, og så kan vi forbyde reklamen," siger jurist hos forbrugerombudsmanden Birgitte Wested til Urban.

Kønsforsker Anette Dina Sørensen, der er i gang med en bog om kønsbilleder i reklamer, bekræfter, at den mandlige krop i stigende grad bruges til at sælge produkter med.

"Manden i reklamer seksualiseres mere og mere. Han udstråler: Tag mig, brug mig. Han er nu også blevet noget, som kvinder skal se på og beære - en rolle, der ellers i mange år har været forbeholdt kvinden," siger Anette Dina Sørensen blandt andet.

Men det har altså ikke fået nogen mænd til at ty til klageskrivning. Heller ikke klovneagtige fremstillinger af mænd som skvattede medfører protester. Ifølge mandeforsker Kenneth Reinecke skal der langt mere til, før mænd bliver forargede.

"Mænd tænker ikke, at det er sørme for galt, at mit køn portrætteres på den måde. Det er da udfordrende, men ikke provokerende. vi skal over i noget med mænd, der penetrerer andre mænd, før der vil komme en anden reaktion. Homoseksualitet er nemlig stadig tabu," siger Reinecke fra Center for Samfund og Globalisering på RUC til Urban.

[email protected]

Kilde: