Lykke Friis tager det første opgør med partifæller

Klimaminister Lykke Friis (V) er ude i sit første opgør med klimaskeptikerne i sin nye folketingsgruppe

Morten Løfberg,

04/12/2009

Klimaminister Lykke Friis (V) er ude i sit første opgør med klimaskeptikerne i sin nye folketingsgruppe. Lykke Friis tager således afstand fra folketingsgruppens beslutning om at udskyde behandlingen af VK-regeringens eget lovforslag om energibesparelser i boligerne. Det sker, fordi flere gruppemedlemmer - herunder formanden for Folketinget, Thor Pedersen - mener, at klima- og energidebatten er gået for vidt, og at den personlige handlefrihed bliver indskrænket urimeligt meget af klimatiltag.