Stefan Molyneux og Nima Sanandaji diskuterer hvilke negative konsekvenser velfærdsstaterne i de skandinaviske lande påfører samfundet.
Nima har en Phd i økonomi og har skrevet en bog ved titlen "Scandinavian unexceptionalism".
I videoen diskuterer Stefan og Nima de forskellige effekter ved velfærdsstaten, og Nima fremfører nogle pointer angående de skandinaviske velfærdsstater som er vigtig historieviden: Velfærdsstaterne blev indført efter de skandinaviske lande havde bygget en kæmpe kapitalbase op, og var blandt de rigeste og lavest beskattede lande i verden optil 1960erne hvor velfærdsstaten blev indført og skatterne begyndte at stige voldsomt. Herefter stagnerede væksten og befolkningens arbejdsmoral og sundhed eroderedes.
Nima nævner bl.a. at danskerne i 1960 var det 4. længstlevende folkefærd i verden, mens vi i 2005 er droppet meget langt ned på ranglisten over forventet levetid.
Der er dog en pointe som Nima fremfører angående den store depression i 1930erne som efter min kilde ikke synes at være helt sand: Nima siger at fordi de skandinaviske lande havde så frit marked i 1930erne kom de sig hurtigt igennem depressionen (som fx Canada også gjorde), dette kan jeg ikke forstå skulle være korrekt for Danmark.
Kilde: Danmarks økonomiske historie siden 1750 - Erling Olsen.
Arbejdsløshedstal for medlemmer af arbejdsløshedskasserne 1929 - 1940, pct.:
1929: 16
1930: 14
1931: 18
1932: 32
1933: 29
1934: 22
1935: 20
1936: 19
1937: 22
1938: 21
1939: 18
1940: 24
Realtimeløn 1929 - 1940 (index 100 = 1914)
1929: 149
1930: 160
1931: 170
1932: 166
1933: 162
1934: 158
1935: 154
1936: 153
1937: 151
1938: 156
1939: 157
1940: 138
Disse store reallønsstigninger i midten af en kæmpe krise vil naturligvis holde arbejdsløshedstallene højere end de ellers ville have været, hvis arbejdslønnen kunne blive reduceret tilstrækkeligt til at følge det generelle prisfald i samfundet. Det er en af problemerne med deflation og rigide prissystemer og lovgivningsmæssige fordele til fagforeningerne, det vil skabe større arbejdsløshed end blot deflation uden rigide prissystemer og særlige privillegier til fagforeningerne.
Af den årsag mener jeg ikke at vi havde særlig frie markedskræfter der var i spil i Danmark under den store depression. Bl.a. førte vi en politik der destruerede fødevarer for at hæve priserne så bønderne ikke gik fallit - en ganske upopulær politik under en krise hvor arbejdsløsheden var høj og pengene skulle strække længere end før.
Senere i video'en nævner Nima at de danske socialdemokrater ville diskutere om man skulle forsøge at indføre konkurrencestaten - jeg har skrevet en lille smule her om det emne også. Man må håbe at Nima har ret at det vil redde hele samfundet og jeg tager fejl. Efter min mening skal der ikke alene skæres i ydelserne, der skal fjernes ydelser og de få der resterer skal være meget lave.
Udover disse kommentarer, så er Nima og Stefans diskussion værd at lytte til.
**EDIT: Stephan nu rette til Stefan for Brian Equator velfærds skyld.
