Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
Mens alle prognoser siger, at der i nær fremtid bliver alvorlig mangel på arbejdskraft i Danmark, går tusinder og atter tusinder af mandår til spilde, mens unge tager kandidatgrader, de alligevel aldrig kommer til at bruge til noget. Der er behov for større fleksibilitet - eller med andre ord at man tager bachelorgraden alvorligt
Det mener prodekan Hans Siggaard Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han siger til 180Grader, at det siden bachelorgradens indførelse i Damark i 1993 har været relevant at se på, hvorvidt danske unge bør forlade deres uddannelser til fordel for arbejdsmarkedet noget tidligere.
”I mange tilfælde vil det være godt, at studerende kommer ud efter 3 år. Der er selvfølgelig visse fag, hvor 5 års studier er påkrævet, for eksempel læge og jurist, men inden for de fleste fag vil det være muligt at gå ud og passe et arbejde efter 3 års studier,” uddyber Hans Siggaard Jensen og tilføjer: ”Det er jo velkendt, at man for eksempel bruger 5 år på at blive ingeniør, og når man kommer ud og får et job i erhvervslivet spørger man sig selv, hvad man egentlig bruger af alt det, man har lært på sin uddannelse.”
I sidste uge var Dansk Folkeparti i medierne med en advarsel imod overuddannelse i en tid, hvor mangel på arbejdskraft snart bliver et alvorligt problem. Har DF ret i, at danske unge tager for lange uddannelser?
”De har i hvert fald en pointe. Jeg kommer i tanker om en artikel, jeg læste, hvor der blev argumenteret for, at det er vigtigt, at en vuggestuepædagog har forståelse for teorierne bag, hvordan små børn tilegner sig sprog. Det vil jo i yderste konsekvens sige, at man snart også forlanger, at en dagplejemor skal have en kandidatgrad for at kunne passe børn. På den anden side har kandidatgraden jo sin berettigelse deri, at den færdiguddannede kandidat selvstændigt kan vurdere videnskabelige resultater, til forskel fra en færdiguddannet bachelor.”
Er der mange jobs, hvor det er nødvendigt selvstændigt at kunne vurdere videnskabelige resultater?
”Ja, det er der. For eksempel indenfor ernæring, sådan så man ikke forgifter folk”, griner Hans Siggaard Jensen.” Men det, vi ser indenfor uddannelsesverdenen i dag er da også, at bacheloruddannelser kommer til at ligne kandidatuddannelser mere og mere. Mange bachelorer kan efterhånden det samme som kandidater.”
Er det ikke ret meningsløst, at man har indført bachelorgraden, hvis de studerende ikke bruger den til at få et arbejde med?
”Nej, det synes jeg ikke. Det giver mulighed for større fleksibilitet. Folk kan tage deres bachelorgrad i et fag, gå ud og finde et job, og så senere tage deres kandidatgrad indenfor et andet fag - for eksempel et fag, som er direkte relevant for det job, de har fundet. Sådan er det almindeligt at gøre i mange andre lande. Det er en god model.”
Ifølge tal udarbejdet af Akademikernes Centralorganisation i 2010, er ledigheden blandt danske akademikere støt stigende. DJØF havde i 2010 over 2.000 ledige medlemmer, og den samlede ledighed blandt nyuddannede kandidater lå samme år på 16,9 procent.
Da Dansk Folkeparti i sidste uge, for at komme manglen på arbejdskraft i forkøbet foreslog, at unge danskere i højere grad skal søge arbejde direkte efter, de er blevet bachelorer, blev forslaget mødt med massiv modstand fra hele resten af det politiske spektrum.
”Det er jo absurd og i fuldkommen modstrid med, at alle eksperter på området siger, at vi skal sikre os så højt et uddannelsesniveau for unge mennesker som muligt,” lød for eksempel reaktionen fra Socialistisk Folkepartis uddannelsesordfører, Jonas Dahl, i sidste uge til Ekstra Bladet.
Men Jonas Dahl har ikke alle eksperter i ryggen. Ikke kun Hans Siggaard Jensen er kritisk overfor overuddannelse. Også Professor emeritus i uddannelsessociologi, Erik Jørgen Hansen, udtalte i sidste uge til flere medier, at tendensen til, at unge skal have så meget uddannelse som muligt, mere drejer sig om prestige end om, hvad der er bedst for samfundet.
Hos Dansk Industri, som i december 2010 i en pressemeddelelse advarede mod mangel på op mod 30.000 højtuddannede i Danmark i år 2030, er man dog heller ikke tilhængere af Dansk Folkepartis forslag: ”Vi må erkende, at efterspørgslen efter bachelorer ikke er særligt stor ude i de danske virksomheder,” siger Sarah Gade Hansen, konsulent i Dansk Industris afdeling for forskning og uddannelse, til 180Grader.
Ifølge Sarah Gade Hansen er dette ikke uden grund: ”Undersøgelser viser, at de højtuddannede, der er ansatte i de danske virksomheder, bidrager mere til væksten end de lavere uddannede. Jo mere uddannelse en ansat har, jo mere bidrager hun i gennemsnit til væksten. Det siger både de økonomiske vismænd og de undersøgelser, der er lavet på området.”
Men der er jo høj arbejdsløshed blandt flere grupper af akademikere. Arbejdsløse akademikere bidrager vel ikke til væksten?
”Nej. Vi ser pt. en høj arbejdsløshed blandt dimittender på grund af finanskrisen, som vi må håbe er et midlertidigt fænomen. Derudover lukker nogle uddannelser simpelthen for mange studerende ind. Det har ikke så meget at gøre med om de stopper efter bachelorgraden eller ej – uddannelserne tager bare for mange ind i det hele taget. Det drejer sig for eksempel om nogle af de humanistiske og kunstneriske uddannelser, såsom arkitektuddannelsen.”
Ifølge den prognose, Dansk Industri bruger som baggrund for deres pressemeddelelse fra 2010 om fremtidig mangel på højtuddannede, vil der dog i år 2030 kun være 400 kandidater i overskud fra de kunstneriske og humanistiske uddannelser, hvor der om blot fire år, i år 2015, vil være 2.000.
Sarah Gade Hansen er dog enig med Hans Siggaard Jensen i, at bachelorgraden har sin berettigelse: ”For eksempel er de nye elite-bacheloruddannelser, de har indført på Copenhagen Business School, spændende, og der vil man med fordel kunne gå ud og få et job direkte efter bachelorgraden. Og så har bachelorgraden styrket fleksibiliteten i uddannelsesverdenen, idet man kan blive bachelor indenfor et fag og kandidat indenfor et andet.”
I perioden 2009-2011 har Copenhagen Business School lanceret flere nye bacheloruddannelser, som indeholder mere teori end traditionelle bachelorforløb. Uddannelserne har som mål at de studerende skal kunne varetage specialiserede funktioner i virksomheder allerede efter 3 års studier.
54 % af de danske akademikere er i dag ansat indenfor det offentlige.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
