Israelere kræver retsforfølgelse af rabbinere

Det er både set og hørt før

Jesper Ørsted

09/12/2010

Det er både set og hørt før. Allerede i 2006 blev den israelske rabbiner Shmuel Eliyahu advaret om, at der vil blive rejst en sag imod ham, hvis han gentog sin opfordring til ikke at udleje eller sælge huse til arabere. I begyndelsen af denne uge stod Shmuel Eliyahus navn side om side med 49 andre underskrivende rabbinere på en religiøs opfordring til alle jødiske israelere om ikke at sælge eller udleje huse til arabiske israelere. Netop derfor mener mange israelere, at bordet bør fange denne gang, og at Shmuel Eliyahu og de andre rabbinere bør dømmes for racisme.