Efter at den vestlige verder er gået aktivt ind i den Libyske borgerkrig på oprørernes side - og for Danmarks vedkommende på baggrund af en enig Folketingsbeslutning - så er det på tide at få svar på spørgsmålet: Hvem er det så vi støtter?
Iflg. The Financial Times har Gadaffi´s 40-årige styre efterladt Libyen uden etablerede oppositions grupper, civile interessegrupper eller stærke stat-institutioner. I stedet har advokater, akademikere, forretningsfolk og studerende udfyldt tomrummet efter at oprøret er startet. Det er i første omgang sket i form af en 31-personer stor kommitte - et "transitional council" med hovedsæde i Banghasi - men siden sidste onsdag har samme gruppe eller råd proklameret sig som midlertidig regering.
Dette "transitional council" er angiveligt en blanding af tidligere regerings insidere og dissidenter, som i flere tilfælde har tilbragt år i fængsel. Sammensætningen synes at være styret af at skulle appellere både til magtfulde stammer i det vestlige Libyen, til den traditionelle elite i Østlibyen og til regerings repræsentanter, som endnu ikke har besluttet sig for hvem de skal støtte - Gadaffi eller oprørerne.
Iflg. Wall Street Journal er nogle af rådmedlemmerne kendt i de vestlige hovedstæder som sekulære, pro-vestlige og ikke mindst pro-forretningsmæssige. Derimod har Islamisterne stort set holdt sig i baggrunden, men de menes at være der, og de menes at have indtaget nøgleposter i forhold til den organisation der er ved at formes.
Blandt de umiddelbart synlige nøglepersonerne er Mahmoud Jibril, som er leder af den midlertidig regering. Jibril har været aktiv i et projekt der er kendt under navnet Libyan Vision hvis hovedformål var at transformere Libyen til en demokratisk stat. Jibril har levet i et selv-valgt eksil i mange år.
En anden hovedperson er Mustafa Abdul Jalil, en tidligere dommer, som ofte dømte imod Gadaffi´´s regime. Han blev udnævnt til Justitsminister i 2007, som en del af Gadaffi´s forsøg på at relancere sig selv som reformvenlig. Jalil forsøgte at træde tilbage i 2010, men Gadaffi nægtede at modtage hans afskedsbegæring. Da oprøret startede trådte han imidlertid tilbage.
En tredje nøgleperson er Omar Hariri, som er overgangsregeringens "forsvarsminister". Han er tidligere general og var med til at bringe Gadaffi til magten i 1969. Senere i 1975 blev han fængslet af Gadaffi for at have deltaget i et kup-forsøg. Han sad herefter 15 år i fængsel.
Der er naturligvis rygter om islamistisk indflydelse og Al Queda bliver også nævnt, men indtil videre er der ingen synlige beviser på influenter som den vestlige koalision kan have noget imod.
