Gode gamle Jelved er tilbage: Romaudvisninger nærmer sig racisme

Vi har savnet hende

Jeppe.Juhl

23/07/2010

Vi har savnet hende. Lige så meget som man savner en tandbyld. Men tilbage, det er hun. Gode gamle Marianne Jelved. Indbegrebet af "det gode menneske". Danskernes samvittighed. Vores 'skulder-engel'. Hende der sørger for, at onde mennesker ikke går for langt i deres rabiate fremmedhad. Knivskarpt og helt i tråd med hendes tidligere standpunkter bakker hun nu "næsten op" om de svenske beskyldninger om dansk racisme i forbindelse med udvisningen af de 23 romaer, og kræver sammen med Enhedslisten (sic!) integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V), og justitsminister, Lars Barfoed (K), i samråd om den betændte sag.