Man må bare set det i øjnene. Faktum. Og det er, at amerikanerne nok ikke havde fået en sundhedsreform, hvis det ikke havde været for det demokratiske lederskab i Repræsentanternes Hus, især formand Nancy Pelosi (D-Californien). Man må anerkende deres indsats for en sundhedsreform.
Men mindst lige så vigtigt er det at huske præsident Barack Obamas energiske kampagne og de venstreorienterede organisationers støtte til den. Obamas kampagne forandrede debattonen internt i Kongressen og blandt demokrater. Demokraterne i Kongressen forstod pludselig, at det var "os mod dem", "dem" identificeret som republikanerne, Tea Party-bevægelsen og diverse lobbyister imod sundhedsreformen, og "os" ikke som dem selv, men græsrødderne.
Efter senator Scott Browns sejr ved specialvalget i Massachusetts i januar, erklærede rigtig mange demokrater sundhedsreformen for død. Stabschefen i Det Hvide Hus, Rahm Emanuel, foreslog endda, at man blot skulle forsøge at gennemføre de dele af reformen, der var enighed om.
Men Obama og Pelosi havde en anden strategi. De besluttede, ifølge flere kilder, i stedet at gå i gang med et stort anlagt sidste skub for den omfattende sundhedsreform, som der nu er blevet vedtaget. En del af strategien inkluderede partimøder og armlægning internt hos demokraterne. En anden del var en offentlig kampagne, der begyndte med det tværpolitiske sundhedstopmøde, og fortsatte med Obamas taler til vælgermøder i Pennsylvania, Ohio og Missouri. Taler, der var retorisk stærke, halvophidset og bar præg af "os mod dem"-retorikken.
Obamas offensiv var i nogen grad med til at få enkelte amerikanerne til at skifte holdning til sundhedsreformen. Mange meningsmålinger viste en positiv tendens i støtten til sundhedsreformen, selvom flertallet stadig var imod. Vigtigst af alt steg støtten blandt demokratiske vælgere markant i alle meningsmålingerne, fra omkring 30 % til omkring 50-55 %.
Denne tendens viste sig ikke kun i meningsmålingerne, men også i en demokratiske base, der igen kom op på mærkerne efter et år med Obama som præsident, hvor basen var slækket i støtten til den præsident, de selv var med til at vælge i 2008.
Bare i den seneste måned har man af blogs, hjemmesider og reklamekampagner set græsrødderne på venstrefløjen i amerikansk politik gå ind i kampen for en omfattende sundhedsreform. MoveOn.org brugte cirka $300.000 på en reklamekampagne, Health Care for America Now (fagbevægelsens græsrodsgruppe) brugte godt $1,5 millioner på at "true" demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus, der var imod eller var tvivlende. De truede med ikke at ville støtte dem økonomisk i valgkampen forud for midtvejsvalget til november, og de truede dem, der ikke ville støtte sundhedsreformen, med at opstille kandidater ved de demokratiske primærvalg, så de ikke kunne genopstille. Sidstenævnte praksis benyttede andre græsrodsgrupper og fagbevægelser sig også af. Stålarbejdernes fagforening lavede en såkaldt sit-in ved et af repræsentant Jason Altmires kontorer i hjemstaten Pennsylvania.
I sidste ende rettede modstandere og tvivlere i høj grad ind. Men vigtigheden af en energisk base, energiske græsrødder, går langt udover de afgørende stemmer. Aktivitetsstigningen i forbindelse med sundhedsreformen bør minde demokratiske politikere, der har måttet kæmpe med nærmest uforsonelige republikanske politikere, at de har en base, der kan mobiliseres - den samme base, der blev aktiveret af Obama under valgkampen i 2008, men som Obama efterfølgende glemte.
Obama og demokraterne i Kongressen har - eller bør have lært - en lektie her. I det første års tid efter valget i 2008 dalede præsidentens popularitet, demokraterne stod svagere og svagere i meningsmålingerne, man tabte guvernørvalg i Virginia og New Jersey samt et specialvalg i en af de mest demokratiske stater overhovedet. Obama og demokraterne har lært aldrig, aldrig at glemme basen og græsrødderne.
Dette er en analyse af Alexander Milan, der er fast blogger på www.amerikansk-politik.blogspot.com, og er derfor udtryk for skribentens egen holdning.
Men mindst lige så vigtigt er det at huske præsident Barack Obamas energiske kampagne og de venstreorienterede organisationers støtte til den. Obamas kampagne forandrede debattonen internt i Kongressen og blandt demokrater. Demokraterne i Kongressen forstod pludselig, at det var "os mod dem", "dem" identificeret som republikanerne, Tea Party-bevægelsen og diverse lobbyister imod sundhedsreformen, og "os" ikke som dem selv, men græsrødderne.
Efter senator Scott Browns sejr ved specialvalget i Massachusetts i januar, erklærede rigtig mange demokrater sundhedsreformen for død. Stabschefen i Det Hvide Hus, Rahm Emanuel, foreslog endda, at man blot skulle forsøge at gennemføre de dele af reformen, der var enighed om.
Men Obama og Pelosi havde en anden strategi. De besluttede, ifølge flere kilder, i stedet at gå i gang med et stort anlagt sidste skub for den omfattende sundhedsreform, som der nu er blevet vedtaget. En del af strategien inkluderede partimøder og armlægning internt hos demokraterne. En anden del var en offentlig kampagne, der begyndte med det tværpolitiske sundhedstopmøde, og fortsatte med Obamas taler til vælgermøder i Pennsylvania, Ohio og Missouri. Taler, der var retorisk stærke, halvophidset og bar præg af "os mod dem"-retorikken.
Obamas offensiv var i nogen grad med til at få enkelte amerikanerne til at skifte holdning til sundhedsreformen. Mange meningsmålinger viste en positiv tendens i støtten til sundhedsreformen, selvom flertallet stadig var imod. Vigtigst af alt steg støtten blandt demokratiske vælgere markant i alle meningsmålingerne, fra omkring 30 % til omkring 50-55 %.
Denne tendens viste sig ikke kun i meningsmålingerne, men også i en demokratiske base, der igen kom op på mærkerne efter et år med Obama som præsident, hvor basen var slækket i støtten til den præsident, de selv var med til at vælge i 2008.
Bare i den seneste måned har man af blogs, hjemmesider og reklamekampagner set græsrødderne på venstrefløjen i amerikansk politik gå ind i kampen for en omfattende sundhedsreform. MoveOn.org brugte cirka $300.000 på en reklamekampagne, Health Care for America Now (fagbevægelsens græsrodsgruppe) brugte godt $1,5 millioner på at "true" demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus, der var imod eller var tvivlende. De truede med ikke at ville støtte dem økonomisk i valgkampen forud for midtvejsvalget til november, og de truede dem, der ikke ville støtte sundhedsreformen, med at opstille kandidater ved de demokratiske primærvalg, så de ikke kunne genopstille. Sidstenævnte praksis benyttede andre græsrodsgrupper og fagbevægelser sig også af. Stålarbejdernes fagforening lavede en såkaldt sit-in ved et af repræsentant Jason Altmires kontorer i hjemstaten Pennsylvania.
I sidste ende rettede modstandere og tvivlere i høj grad ind. Men vigtigheden af en energisk base, energiske græsrødder, går langt udover de afgørende stemmer. Aktivitetsstigningen i forbindelse med sundhedsreformen bør minde demokratiske politikere, der har måttet kæmpe med nærmest uforsonelige republikanske politikere, at de har en base, der kan mobiliseres - den samme base, der blev aktiveret af Obama under valgkampen i 2008, men som Obama efterfølgende glemte.
Obama og demokraterne i Kongressen har - eller bør have lært - en lektie her. I det første års tid efter valget i 2008 dalede præsidentens popularitet, demokraterne stod svagere og svagere i meningsmålingerne, man tabte guvernørvalg i Virginia og New Jersey samt et specialvalg i en af de mest demokratiske stater overhovedet. Obama og demokraterne har lært aldrig, aldrig at glemme basen og græsrødderne.
Dette er en analyse af Alexander Milan, der er fast blogger på www.amerikansk-politik.blogspot.com, og er derfor udtryk for skribentens egen holdning.
