Berufsverbot
Let har Sverigedemokraterna heller ikke haft det i sin nu 22 år lange historie.
Og dette er faktisk en væsentlig del af Niklas Orrenius’ fortælling.
Det er fortællingen om nogle partimedlemmer, der er blevet fyret igen og igen fra deres job, som er blevet tæsket, spyttet på og truet, fordi de har en politisk tro på et andet samfund end det ideal, som socialdemokratiske majoritetssvenskere tror på – og måske i deres egen selvforståelse forsvarer.
Men ifølge Orrenius er der netop ikke tale om et forsvar for demokratiske værdier, når arbejdsgivere skrider til fyringer på grund af politiske synspunkter. Ikke alle er dog lige lykkelige over, at Orrenius graver i disse sager om berufsverbot.
Han får som journalist mange vrede henvendelser fra offentligheden.
Og efter en reportage om gymnasielæreren Richard Jomshof, som alene er blevet fyret, fordi han er medlem af Sverigedemokraterna, bliver Orrenius opsøgt af en gammel ven:
»’Tænk, hvis det var Rut (Orrenius’ datter, red.), der skulle have Richard Jomshof i skolen’, sagde en oprørt ven til mig (...). Det var en ubehagelig tanke.
Jeg tænkte den igennem. Da indså jeg, at det var en endnu værre tanke, hvis jeg over for min datter skulle forsvare et samfund, hvor hendes lærer kunne få sparket, hvis blot han havde de forkerte holdninger«.
Let har Sverigedemokraterna heller ikke haft det i sin nu 22 år lange historie.
Og dette er faktisk en væsentlig del af Niklas Orrenius’ fortælling.
Det er fortællingen om nogle partimedlemmer, der er blevet fyret igen og igen fra deres job, som er blevet tæsket, spyttet på og truet, fordi de har en politisk tro på et andet samfund end det ideal, som socialdemokratiske majoritetssvenskere tror på – og måske i deres egen selvforståelse forsvarer.
Men ifølge Orrenius er der netop ikke tale om et forsvar for demokratiske værdier, når arbejdsgivere skrider til fyringer på grund af politiske synspunkter. Ikke alle er dog lige lykkelige over, at Orrenius graver i disse sager om berufsverbot.
Han får som journalist mange vrede henvendelser fra offentligheden.
Og efter en reportage om gymnasielæreren Richard Jomshof, som alene er blevet fyret, fordi han er medlem af Sverigedemokraterna, bliver Orrenius opsøgt af en gammel ven:
»’Tænk, hvis det var Rut (Orrenius’ datter, red.), der skulle have Richard Jomshof i skolen’, sagde en oprørt ven til mig (...). Det var en ubehagelig tanke.
Jeg tænkte den igennem. Da indså jeg, at det var en endnu værre tanke, hvis jeg over for min datter skulle forsvare et samfund, hvor hendes lærer kunne få sparket, hvis blot han havde de forkerte holdninger«.
