De har spillet otte kampe ved VM. Og de har vundet dem alle. Undervejs har de spillet fremragende håndbold, og i en turnering hvor store hold fejler, har Danmark vist vejen med hurtigt og opfindsomt angrebsspil. Forude venter turneringens to stærkeste hold i Spanien og Frankrig. Der er kun to kampe til en triumf – men lang vej endnu.