Mine hemmelige holdninger.

Uha da da, så er der quiz, der endda er lavet af hele 3 'forskere'

_slettet_bruger_2607

10/04/2011

Uha da da, så er der quiz, der endda er lavet af hele 3 'forskere'. Quizzen er både DRs internet top historie og først i 21 Søndag.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/04/10/111041.htm

Jeg tør godt svare. 

1. Er det acceptabelt for dig at øge den økonomiske ulighed i samfundet for at fremme væksten?

Naturligvis, men hvis man har en anden opfattelse må man sende en tak til Lars Seier, der har øget ligheden i Danmark

2. Bør skatten flyttes fra indkomst til boliger?

Trick spørgsmål. Skal skatten fortsat automatisk nedsættes på boliger? Nej. Er det bedre at beskatte boliger end arbejdsindkomst? Ja. Betyder dét at vi skal have højere skatter enten boliger eller arbejdsindkomst? Nej.

3. Bør selskabsskatten afskaffes helt på langt sigt?

Måske.

4. Hvis det bliver nødvendigt at spare på overførselsindkomsterne, hvilket af følgende områder vil du så helst spare på? Folkepension, førtidspension, SU eller kontanthjælp?

Dem alle sammen efter konkrete vurderinger. SU lavest prioriteret.

5. Vil du acceptere en lidt højere pris for energi, der er frembragt CO2 neutralt?

Acceptere kan jeg blive tvunget til. Atomkraft er dog - mig bekendt - ikke dyrere, men er CO2 neutralt. 

6. Skal Danmark tage imod flere FN-konventionsflygtninge end i dag?

Nej.

7. Går du ind for øget brugerbetaling? Hvis ja - og på daginstitutioner og hjemmepleje?

Ja.

8. Når d utænker på hvordan vi bekæmper kriminalitet i dag, skal vi så i fremtiden have strengere straffe eller satse mere på rehabilitering og forebyggelse?

Rehabilitering og forebyggelse, men der kan naturligvis være områder hvor straffe bør ændres.

9. Hvis det bliver nødvendigt at spare på den offentlige sektor, hvilket af gølgende områder vil du så helst spare på? Hjemmeplejen, sygehusene, folkeskolen eller forskning?

Efterløn. Nå, den var ikke med. Men jeg vil spare/effektivisere på hjemmeplejen ved at udlicitere, på sygehusene ved at effektivisere, folkeskolen og forskning ved jeg ikke nok om.

10. I skriver på jeres hjemmeside, at "private sundhedsforsikringer skal ikke finansiere basale ydelser, men kan være et nyttigt supplement for borgere, der ønsker service på et højere niveau, end det offentlige tilbyder." Hvilke services er det, man skal kunne få dækket af private sundhedsforsikringer?

Det er en sag mellem forsikringsselskaberne og deres kunder. Hvorfor skulle LA blande sig i det?.

11. Hvordan skal afbureaukratiseringen helt konkret foregå indenfor...

... hospitalssektoren?

Spørgsmålet er vel stillet fordi den borgeligere regering anvender udvalg med DJØF'er, mens rød blok vil nedsætte et alvidende politisk udvalg.

Fagfolk er vel åbenlyst bedst til dette. Jeg har flere idéer fra fagfolk.

... folkeskolen?

Kommunerne har ansvaret - staten skal blande sig uden om.

... hjemmeplejen?

Lad os prøve at lade ansatte med borgerkontakt afgøre hvad der er væsentligt i samarbejde med den ældre. Til en start.

Det var slet ikke så svært, måske især fordi jeg ikke risikerer at få et svar udvalgt til en overskrift om hvor uenige, usammenhængende og uorganiserede LA og LAs politik er. De første 9 spørgsmål er lukkede spørgsmål, hvor forskerne selv giver valgmulighederne.

Kilde: