Regeringen har besluttet sammen med et bredt flertal i folketinget, at det skal være forbudt for unge under 18 år at købe alkohol med en alkoholprocent over 16,5 %. I VU København ser vi med stor skepsis på dette tiltag og mener, det er moralsk forkert og ikke mindst at forslaget ikke vil have nogen gennemslagskraft (eller under alle omstændigheder kun en minimal effekt).
For det første er en alkoholprocent på 16,5 % yderst arbitrært sat. Hvorfor er det ikke 14 %? Eller 20 %? Som klassisk liberalist er det yderst svært at forstå, hvordan to gamle borgerlige partier kan være enige i, at man skal fastsætte lovgivningen ud fra arbitrære præmisser frem for – i vores øjne – mere objektive grundlæggende principper. Der er ikke noget værre, end når man tilsidesætter objektive spilleregler til fordel for subjektive meninger om rigtigt og forkert.
Hvad får man i det hele taget ud af at sætte sådan en aldersgrænse? Er det fordi, man oprigtigt tror på, at det er forbud, der sænker unges alkoholforbrug? I så fald er det længe siden de kære politikere har været unge. Et godt gammelt liberalt princip er, at oplysning af masserne er med til at sikre en positiv udvikling af menneskeheden og ikke forbud. Ansvaret ligger altså hos forældre, i skolerne og ikke mindst i uafhængige interesseorganisationer, der skal hhv. opdrage og oplyse om alkohol og dets konsekvenser på godt og ondt. Mennesker elsker at prøve grænser af, men mennesker er også fornuftsvæsener, der lytter til, hvad der er godt og skidt. Et godt eksempel er, at der efterhånden er kommet en helse-motion bølge indover landet, der frivilligt får folk til at omlægge den usunde livsstil, der ellers er hos mange vesterlændinge. At samfundet foretager sig sådan en omfattende kulturændring tager tid, men det kan ske frivilligt og uden statens støtte.
Man ved jo godt, hvordan det hele ender alligevel: En masse kiosker, der ikke holdes ordentligt kontrol med, sælger sprutten til de unge alligevel. En række unge ser så gamle ud, at de ikke bliver spurgt om ID i supermarkederne. Hvis alt går galt, så køber de unges ældre søskende blot sprutten for de unge – alternativt stjæler de unge det fra forældrene eller de ældre søskende. Hvor langt er man så kommet udover at gøre det mere besværligt for de unge at feste? Der er tale om symbolpolitik, hvilket de klassiske borgerlige partier i Danmark desværre er begyndt at føre.
Problematikken er lidt den samme, når man mener, at man skal være 18 år for at tage på værtshus. Det er sikkert en fin aldersgrænse, som mange værtshuse selv frivilligt ville beslutte sig for at følge, men hvem kan seriøst argumentere for, at en række tredje års gymnasieelever gerne må tage på det lokale værtshus, mens en række klassekammerater ikke må, blot fordi de ikke er blevet 18? Synes man, det er bedre, at de unge går på gaden frem for at sidde i lidt mere trygge omgivelser på et værtshus, hvor der er mere kontrol over tingene end på gaden?
Forslaget lugter langt væk af, at politikerne (igen) har handlet, før de har sat sig ned og tænkt tanken igennem mere end én gang. Danmark nærmer sig mere og mere det forbudsland, som man ellers traditionelt set ikke har brudt sig om. Hvor er frisindet, forståelsen og tolerancen henne i dag? Den er blevet erstattet af bedrevidenhed, småborgerlighed og ikke mindst ensartethed.
Adam Smith advarede allerede i 1700-tallet imod, at mennesker (politikere) skulle blive ”systemtænkere”, der ophøjede deres egen moral og etik til en almengyldig moral, der skulle gælde for alle mennesker. Denne lærdom har mange desværre glemt her ca. et kvart årtusind senere, selvom denne observation sådan set er almengyldig og ikke mindst ganske rigtig.
Hvis VU København styrede verdenen, ville man lave lovgivning ud fra helt andre principper, hvor man støttede oplysning frem for forbud. I mellemtiden er der bare at sige skål til de oprørske unge under 18 år, der sikkert allerede glæder sig til at bryde endnu en regel. Skål!