Gældskrisen indebærer øgede krav til finanspolitiske stramninger uanset hvordan vi vender og drejer det. Vælger Danmark at bakke Euroland op indbærer det specifikke krav til finanspolitikken fremover. Enhedslisten melder klart ud at den ikke kan bakke den siddende regering op hvis det sker og SF's bagland slår for alvor revner. Dette giver helt åbentlyst nye muligheder for den borgerlige opposition. Det er både spændende og godt, men i alvorens lys savner jeg bid og visioner fra det borgerlige Danmark i forhold til en offentlig sektor som vel nærmest kan siges at være ude af kontrol.
Uanset opbakning til Euroland eller ej er vi nød til at erkende at der vil komme skærpede krav til finanspolitikken frem over. Der er derfor behov for at tænke ud af boksen i forhold til at foreslå og formulere reformer og det kan man jo roligt gøre så længe man er opposition og med knap 4 år til næste valg. Det er tid til prøveballoner og debat.
Vi lever formentlig i verdens mest overadministrerede land, med det højeste skattetryk, dyreste sundhedssystem og skolevæsen etc. Formentlig når kun en brøkdel ud til "slutkunderne" og tilsyneladende oftest til de "forkerte"
Hvis vi staten var en privat organisation ville bestyrelsen for længst have foreslået et turn around med gennemgribende strukturændringer for at få bundlinien til at passe samtidig med at fastholde tilfredse kunder. Fokus på kerneydelser og kernekompetencer. Bortskæring af overflødige omkostninger og ting der ikke skaber værdi for kunderne. Virksomheder kan, men staten kan ikke. De kan snakke. Snakke om hvorfor de ikke kan, hvilket i sagens natur er velfærdskoalitionens svøbe. Derfor venter vi kun på at det hele bryder sammen udefra. Lige som i Grækenland hvor alle formentlig hele tiden har vidst at den var gal, men ingen har været i stand til at gøre et nødvendige.
Men lad os tænke ud af boksen. Hvad ville vi gøre hvis det var en stor virksomhed i krise?
Har vi brug for 172 folketingsmedlemmer? Hvorfor ikke blot 100. Vi hører alligevel kun fra 50 af dem. Så kunne vi lønne dem bedre og tiltrække dygtigere politikere. Der kunne måske træffes hurtigere og bedre beslutninger.
Har vi brug for 98 kommuner? Vi er kun 5 mio. I staten Hamburg bor der knap 10 mio. Måske 10 regioner var bedre. Nærdemokrati for vi alligevel aldrig og det handler om at administrere stadig mere komplekse love, hvor kravet til stordrift på infrastruktur er indlysende komplekse og kostbare. Kompetencerne i den eksisterende kommunestruktur er fortsat overraskende lav. Igen kunne en centralisering give plads til højere lønniveau og bedre kompetence.
Har vi brug for regionerne? De hører hjemme i een styrelse under departementet.
Fokus på kerneydelserne. En finkæmning af servicekataloget og en benhård prioritering.
Hvorfor? En betydelig nedbringelse af skatteniveauet så der igen bliver råd til at skabe danske arbejdspladser og råd til forbrug. Ja en borgerlig definition af velfærd kunne være på plads. Velfærd er ikke nødvendigvis størrelsen på statens budget. Det er også størrelsen på familiens husholdningsbudget til rejser og til at gå ud at spise.
Kom med dine forslag til en markant strukturændring af det offentlige danmark
