Dengang i starten af 80'erne da jeg var meget ung, tog jeg til USA for at opleve.
Havde den luksus at have et sted at bo i et stykke tid, men ellers direkte som den naive dreng der altid havde haft en mor til at tage sig af alt.
Grundet min opdragelse i skolesystemet havde jeg stor frygt for de grimme Amerikanere - de lod mennesker uden forsikring omkomme paa gaden og man skulle passe paa i de sorte omraader - og det var derfor med en del sommerfugle i maven jeg ankom til Amerika.
Dette er ikke en dagbog derfor hopper jeg lige let henover alle de indtryk jeg fik, men lade mig sige klart at det var ikke grimme oplevelser, derimod belaerende.
I en meget senere alder oplever jeg det samme igen, med den forskel at jeg nu er politisk og internationalt erfaren, jeg har det seneste 1 1/2 aar vaeret tilbage i USA grundet min baggrund og erfaring.
Aarsagen til jeg kom tilbage til Danmark efter 6 aar i USA i 80'erne var kun familie, samt det at jeg ikke havde erfaring med det Danske system, jeg havde simpelt hen glemt alt andet end det romantiske i at vaere Dansker.
Min situation idag er forskellig, paa trods af mere end 180 dage i USA om aaret har jeg valgt at forblive i Danmark, og dermed Dansk skatteborger fordi min kone og born er her og fordi jeg ikke onsker at spekulere i at taelle dage.
Vi har et dejligt hus, og mine born er utroligt glade for deres uddannelse, og paa den maade er jeg stolt over at vaere en bidragende del til samfundet ............................ men nu bliver det vanskeligt.
Jeg har lge oplevet en jul i USA hvor alle donerede legetoj til fattige born, og hvor vi samlede sammen til en ansat der mistede hus og hjem i en brand.
Jeg har i USA deltaget i jule komsammen i privaten hvor bedsteforaeldre bor, og hvor gaesterne faar gaver naar de gaar, ogsaa mig udlaending.
Jeg kommer saa hjem til ynk og beklagelse, hjaemmehjaelpen er ikke dukket op til tiden eller har ikke haft tid til at snakke (hvad med bornenes ansvar?) skolerne har 28 elever, laererne hader foraeldre og foraeldre hader laerene, Skat med rettidig omhu truer alle, kriminelle skal hjaelpes og beskyttes, det er forbudt at forlange indvandrere skal forsorge sig selv, A hold og B hold forbudt.
Socialisterne snyder i skat (ups sorry folger reglerne til punkt og prikke) og faar deres born i privatskole, de borgerlige bryster sig af den storste offentlige sektor nogensinde.
Obama er helt .......... hmm eller var det for realiteterne viste sig.
Min pointe er at vi er forkaelede ud over alle graenser, det offentlige er ikke laengere et service organ, det er en magt.
Born er ikke laengere ansvarlige for deres foraeldre, og foraeldre er ikke laengere ansvarlige for deres born.
Socialisterne vil investere i gron energi med eksemplet af hvor fantastisk vindmoller har udviklet sig, men det er endnu en illution, idet vores elpriser er de hojeste i verden for at etablere en forretning som Vestas der flytter til udlandet, den naeste investering er elbiler fra Dong.
Den naeste regerings drom er endnu mere socialisme (ok ikke personlig socialisme - vi folger reglerne til punkt og prikke) med offentlige/politiske hospitaler og to laerere i folkeskolen for hver 20 elever (kommer Mette Frederiksen tilbage?)
De borgerlige, tja de gor alt saa laenge det ikke odelaegger ferien i syden, eller gor reformer upopulaere.
Jeg er klar til at klippe snoren, at folge reglerne og blive skatteundrager, er det en fornojelse? Nej det er det ikke, men der er graenser for dumhed
Jeg er ved at opgive mit idealistiske felttog i at vaere den gode samfundsborger der accepterer tingenes tilstand i den romantik at vi er alle i samme baad.
At de mindre bemidlede faar hjaelp, at de gamle uden familie faar en god alderdom, at de syge faar hjaelp eller et vaerdigt liv hvis der ikke er en hebredelse.
Vi har via vores omfordelingssystem naaet bunden, politik er idag en karriere i stedet for et kald.
Lad fornuften traede til ........... den eneste fornust jeg har hort efter at vaere kommet tilbake er Asger Aamund, lyt til ham og laer, ellers er der ingen af os tilbage
