Venstres mobbepolitik

Venstres mobbepolitik må være, at holde med mobberen, når de ikke straks afskediger den spindoktor, som skulle gøre kommunikationen "blødere", Ditt...

Morten_Bro

31/03/2010

Venstres mobbepolitik må være, at holde med mobberen, når de ikke straks afskediger den spindoktor, som skulle gøre kommunikationen "blødere", Ditte Okman, selvom hun sviner psykisk syge til med sætningen "Fucked up psykisk syg", samt render rundt med bizarre voldsfantasier om at kvæle andre langsomt.. Venstre ved vi hvor vi har, men alligevel har de sendt et klart signal om, at de støtter mobbere, samt ikke ved noget som helst om hvad der foregår i den rigtige verden udenfor Christiansborg. I mange mange firmaer ville en der kommer med dødstrusler nemlig straks blive fyret på gråt papir - med rette.

Når den "fucked up psykisk syge" servicemedarbejder kommer på arbejde fremover, er hun altså tvunget til at se og hjælpe en person der ønsker at kvæle hende. Derfor siger hun nok sit job op, og dermed er vinderen, Ditte Okman, en kvinde med "overmeneske-teorier" samt ren foragt for psykisk syge. Opfordrer Sind og hvad foreningerne ellers hedder, som varetager de syges interesser, til at undersøge sagen juridisk. I virkeligheden aner vi godt nok ikke om den ansatte er psykisk syg, men det har Ditte Okman ihvertfald offentligt stemplet hende som.

Man kan iøvrigt undre sig over, at Venstres venner fra JyllandsPosten ikke skriver meget om spindoktoren med voldtanker - de har netop ved Christopher Arzouni kritiseret de sinker der på venstrefløjen forherliger vold. Men Arzouni skal jo sammen med Okman køre Løkke i stiling til valgkampen, så..

ps. Okmans undskyldning er intet værd, i og med hun ikke blot nedgjorde den ene person, men udviste et had til de stakkels syge.

Kilde: