De sidste dage har den danske presse kastet sig over Ole Sohns støtte til DDR styret. En støtte, der fortsatte efter, at styret var kørt ud over afgrundens rand.
Hvorfor nu være så forarget, ser man på forskellene mellem DDR og folkehjemmet Velfærdsdanmark, så finder man flere ligheder end forskelle, Hvis vi kan lide Danmark, som det er, så var DDR ikke så slem. Den mest åbenbare forskel er levestandarden, hvor Danmark ligger væsentlig over DDR, men levestandarden er kraftigt på vej ned i Danmark, målt i Human Development Index (HDI) et sammensat index af forventet levealder, BNP og uddannelsesniveau faldt vi på et år 3 pladser ned af rangstigen og er nu ikke langt fra Grækenland, så selv hvad levestandard angår, kan vi snart nå DDR niveau.
Danmark har da en meget bedre retssikkerhed end i DDR, ja hertil kan jeg jo blot tilslutte mig hvad Martin Ågerup skrev 4 september i Politiken og gentaget tidligere på dagen herpå 180 Grader. Jeg tillader mig lidt lange pluk fra hans klumme, da det de problemstillinger han opridser så tydeligt viser ligheder til DDR systemet:
Danmark har igennem årtier været en af verdens bedst fungerende retsstater. Men i de senere år har vi set det ene eksempel efter det andet på lovgivning, som underminerer retsstaten.
I en retsstat anvendes magt ikke vilkårligt. Borgerne opfattes som lovlydige, medmindre der er en konkret mistanke om lovbrud. Kun hvis statsmagten kan bevise skyld, kan der anvendes sanktioner over for borgeren og i givet fald kun i et omfang, som står i et rimeligt forhold til den brøde, der er begået.
For nylig kom det frem, at nogle danske kommuner er begyndt at fratage deres borgere sociale ydelser såsom kontanthjælp og boligsikring alene på basis af en mistanke om socialt bedrageri.
Kommunerne kan for eksempel benytte naboer som meddelere. Og hvis en sådan meddeler kan fortælle, at den enlige mor i nabolejligheden ofte har haft sin eksmand til middag, beslutter kommunen, at parret alligevel ikke er gået fra hinanden. Herefter fratages hun boligsikring og andre ydelser, som hendes ( nu tidligere) status som enlig berettigede hende til.
Ligner det ikke begyndelsen til det DDR staten endte med at blive? Selvfølgelig var det mere grotesk i DDR, men udviklingen er sat i gang.
Borgeren burde være uskyldig, indtil det modsatte er bevist, ikke indtil en tilfældig embedsmand får en mistanke.
Et andet område, hvor retsstatsprincipperne skrider, er i spørgsmålet om respekt for privatlivets fred.
For nogle måneder siden bad 80 af landets 98 kommuner om lov til uden dommerkendelse at gennemføre uanmeldte besøg i private hjem, systematisk overvågning af boliger og biler samt til at indhente kontoudtog i banker fra formodede kærester eller samlevere til kvinder, der siger, at de er enlige forsørgere.
Overvågning er noget, som vi hidtil har accepteret i bekæmpelsen af den mest alvorlige kriminalitet som terror. At ville udbrede det til også at omfatte socialt bedrageri er meget vidtgående. Men det er et led i et mønster, hvor nogle af de foranstaltninger, som blev indført specifikt for at bekæmpe terror, nu bliver brugt til alt muligt andet, for eksempel bekæmpelse af bandekriminalitet.
I 2007 trådte den såkaldte logningsbekendtgørelse i kraft som en del af regeringens terrorpakke. Med bekendtgørelsen blev telebranchen forpligtet til at registrere og gemme oplysninger om alle danskernes telefonsamtaler samt sms-og internettrafik i et år.
ET NYT LOVFORSLAG fra skatteminister Troels Lund Poulsen lægger op til, at Skat skal have lov til at foretage dataspejling, det vil sige kopiering, af al information på virksomheders computere som led i kontrolundersøgelser - uden forudgående retskendelse og uden afgrænsning af de data, Skat kan søge i og beslaglægge. Det ville give Skat adgang til privat korrespondance, persondata, forretningshemmeligheder med videre.
Når Skat i forbindelse med disse regler får adgang til oplysninger, der kan have interesse for andre myndigheder, så er skridtet ikke langt til, at oplysninger flyder videre i det offentlige system og så har det offentlige pludselig fri adgang til al privat information.
Andre steder, hvor vi ser en lighed mellem DDR og Danmark er den indoktrinering, der sker i hele undervisningssystemet. De unge mennesker opdrages fra to års alderen af offentlige ansatte, der prioriterer at de unges holdninger højere end deres lærdom, de skal lære at have den rette respekt for fællesskabet og de lærer ikke at stille spørgsmål ved velfærdssamfundets lyksaligheder.
Som borgere tilhører vi fællesskabet, den der forsøger at undvige bliver indfanget, ikke så brutalt som DDR regimets nedskydninger, men mere raffineret. Man bliver f.eks pålagt skat til Danmark mange år efter, at man er flyttet fra landet. Vil man forsøge, at organisere sig udenom om fællesskabets organisationer, så vil man opleve, at der på mange måder sættes forhindringer i vejen. Privatisering af børnehaver og vuggestuer, det kan lade sig gøre, men man betaler stadig skat til fællesskabets vuggestuer og vil have offentlig støtte til private børnehaver, det vil sige have del i de penge, man har betalt i skat, så blander det offentlige sig i, hvordan man organiserer sig. Det vil sige, det offentlige beskatter folk så hårdt, at de fratages muligheden for at organisere sig selv, men de kan da få nogen af pengene igen, hvis det sker på fællesskabets betingelser, det er raffineret.
DDR var jantelov omsat til officiel statspolitik, det er vel ikke så fremmed for danskere eller svenskere, der hyldede det svenske folkehjem som også sørgede for, at alle blev på deres plads og ikke stak ud fra mængden, det er vel derfor ikke så underligt, at Ole Sohn kunne falde DDR systemet og deres magthavere. Danske politikere bør vel heller ikke tage så stor afstand fra ham, da den politik de fører på mange måder minder om den Ole Sohn støttede. I stedet for at se ham som en moralsk anløben person, bør vi måske snarere se ham som en foregangsmand.
Det, han ville, er jo tilsyneladende, det vi vil i Danmark, hvis man skal dømme udfra det der sker med vores frihed. Derfor stop jagten på Ole Sohn, de virkelige syndere sidder allerede på magten.
