Vandmasserne har allerede skabt kaos, og helt galt bliver det mandag morgen, når mange mennesker skal på arbejde igen. Lavtliggende veje der er oversvømmet og ufarbare, sammenstyrtede og lukkede veje, lyskryds uden lys, bilkøer og forsinkede toge.
Tusindvis af virksomheder og private boliger er oversvømmet, og der er langt fra kapacitet til at alle kan få hjælp med det samme.
Men "heldigvis" har vi handlekraftige politikere - i det mindste i SF, som er rykket på gaden få timer efter de første skybrud med forslag om at afsætte kr. 10 mia. - i første omgang - til at forhindre gentagelser. De er heller ikke sene til at påpege de gunstige sideeffekter, nemlig at mange kommer i beskæftigelse.
Problemer er bare, at forslaget er ren populisme og stemmefiskeri. Hvis man skal opgradere vores kloaksystem, så det kan klare vandmængder som dem vi har modtaget de seneste 2 dage, så vil det ikke koste kr. 10 mia. men sandsynligvis kr. 1.000 mia. eller mere - men jeg gætter på at SF´s eneste svar på den kritik vil være, at så er der endnu flere jobs i den plan end først antaget.
SF er og bliver til grin med den måde de forsøger at drive politik på i disse dage, men på et eller andet tidspunkt går det vel op for vælgerne, og så er det SF´s tur til at udfordre spærregrænsen.