Som offentliggjort i JP-artiklen: Her er nye veje og baneanlæg for 60 mia. kr., så vil regeringen ledet af Helle Thorning-Schmidt investere cirka DKK 60 mia. i nye veje og jernbaneanlæg. De foreslåede investeringer fordeler sig som følger:
+ 37,9 mia. til jernbane
+ 21,8 mia. til veje
Det fik mig til at overveje følgende spørgsmål:
1. Hvordan transporterer vi danskere os egentlig?
2. Hvor meget og hvordan påvirker vores valg af transport de offentlige finanser?
3. Er der et rimeligt forhold imellem de offentlige investeringer i jernbane hhv. veje? (Spørgsmål 3. kan ses i forhold til både spørgsmål 1 og 2, så jeg deler det i 2 underliggende spørgsmål)
3.a. I forhold til hvordan vi transporterer os?
3.b. I forhold til hvordan transportformerne påvirker de offentlige finanser?
Umiddelbart lyder det som ret nemme spørgsmål at besvare, men data er slet ikke nemt tilgængelige for en borger i Danmark. Det betyder at jeg flere steder laver nogle beregninger, der selvfølgelig ikke passer 100%. Men givet de data jeg kunne finde, så er de beregnede tal så gode som muligt.
1. Hvordan transporterer vi danskere os egentlig?
Der blev i 2011 udført den såkaldte "Transportvaneundersøgelse" med en tilhørende varedeklaration. Hovedresultaterne er ganske afslørende: Opgjort i antal ture er tallene som følger:
57% sker som privatbilisme
7% sker som kollektiv trafik
Sandheden er dog at det ikke er et ret godt mål, da en tur til den lokale bager vægtes som identisk med en køretur fra Skagen til Åbenrå. Derfor bruger man begrebet personkilometer, som er en kilometer rejst af en person. 2 personer, der kører 1 kilometer giver således 2 personkilometer. Begrebet personkilometer inkluderer selvfølgelig ikke transport af varer, hvorfor tallene i Transportvaneundersøgelsen laves som "transportarbejde".
Her er tallene opgjort i transportarbejde:
74% sker som privatbilisme
12% sker som kollektiv trafik
Det er værd at bemærke at privatbilismen står for næsten 3/4 af al transport i Danmark.
Bemærk desuden at kun 47,6% af den offentlige transport (målt i personkilometer) foretages med tog, ifølge tal fra Trafikstyrelsen, så af den samlede mængde transport estimerer jeg at 6% skete med tog.
Med dette i mente ser tallene således ud:
74% sker som privatbilisme
6% sker som bus
6% sker med tog
Målt på underlaget, så er det 80% på veje og 6% på jernbane. Så svaret er at mindst 4 ud af 5 transportarbejder udføres vha. veje. Det tilsvarende tal for jernbane er 1 ud af 16.
Vi kan se at danskere i overvældende grad transporterer sig vha. vej frem for jernbane.
2. Hvor meget og hvordan påvirker vores valg af transport de offentlige finanser?
Politiken havde den 23. august 2011 en artikel: Danmark er Europas suverænt dyreste bil-land. Hovedpointen fra denne artikel er tallet fra FDM Motor på 210.922 DKK per 12 år i statslige afgifter per bil i Danmark. Min formodning (de skriver alene afgifter) at tallet er angivet uden MOMS-indtægterne. FDM angiver desuden at det betyder en samlet afgiftsindtægt på DKK 40 mia. per år til staten. Jeg nåede et resultat på DKK 44 mia. ud fra Dansk Automobilforhandler Forenings statistik over bilbestanden, som angiver ca. 2,5 mio. biler i Danmark ultimo 2007 (de seneste tal er desværre et par år gamle).
For kollektiv transport er tallene om muligt endnu sværere at få fat i, hvis man ikke har rigtig meget tid til at forske i diverse regnskaber og andet godt. Men jeg besluttede mig for at nøjes med tallene fra DSB, da jeg ikke kunne finde data for Arriva Denmark. (Arriva Denmark er 100% ejet af Deutsche Bahn, og jeg kunne ikke finde en årsrapport at gå ud fra)
Kollektiv trafik betales ad 2 omgange; først som egenbetalingen for billetten, det er den pris du betaler direkte, dernæst som et offentligt tilskud til driften af den offentlige trafik, via de såkaldte trafikkontrakter/udliciteringer.
Hvis trafikselskabet betaler særlige statslige afgifter bør de regnes med som indtægter til staten, men jeg ved ganske enkelt ikke nok til at afgøre om det sker, så jeg regner med et 0. Desuden bør skatteeffekten af et resultatet også medregnes. DSBs regnskab for året 2011 (se side 22) viser et samlet resultat på DKK -858 mio. før skat, efter skat er det DKK -694 mio., så den skattemæssige effekt af resultatet er DKK -164 mio. Dertil kommer betalingerne fra trafikkontrakterne på DKK 5.363 mio. En samlet offentlig udgift på DKK 5.527 mio., men dette tal inkluderer også evt. bustransport af DSB. Længere nede i årsrapporten kommer diverse tal, der kan bruges til at opdele det samlede tal: (alle tal i mio. DKK)
Side 26 Fjerntog: 1.215 fra Trafikkontrakter -539 fra resultatet (underskud)
Side 27 S-tog: 1.248 fra Trafikkontrakter 409 fra resultatet (overskud)
Side 28 DSBFirst Øresund: 883 fra Trafikkontrakter -1 fra resultatet (underskud)
Jeg vælger at holde DSB Sverige og DSB Tyskland ude af billedet.
Samlede udgifter for togdrift: 3.346 fra Trafikkontrakter -131 fra resultatet (underskud)
I det generelle resultat er det ca. 19% af tabet før skat, som overføres til staten i form af tabte skatteindtægter, så resultet på -131 giver en effekt på DKK -25 mio.
I alt betyder det statslige udgifter på DKK 3.371 mio. Jeg kunne ikke finde informationer om hvor stor en andel af markedet for offentlig transport DSB udgør. For at komme videre antager at det er 75% samt at de øvrige togselskaber har tilsvarende betalinger fra staten. Derfor estimerer jeg at staten betaler ca. DKK 4.500 mio. for at transportere 6% af transportbehovet i Danmark på jernbane.
Tallene for busser har jeg ikke en realistisk mulighed for at finde, da de består af rigtig mange forskellige selskaber, herunder Arriva Denmark. Derfor kan jeg ikke sige noget om hvad de 6% bustransport koster.
3.a. Rimelighed i forhold til hvordan vi transporterer os?
Når man ser på fordelingen af investeringerne i forhold til transportarbejdet, så bliver de relative tal:
Tog/Jernbane: DKK 6,3 mia. per procentpoint transportarbejde.
Bil+Bus/Veje: DKK 0.3 mia. per procentpoint transportarbejde.
Målt i forhold til transportarbejde udført på underlaget, så favoriseres jernbane voldsomt af den danske stats investeringer. Bemærk at det er den suverænt mest almindelige transportform, der stort set ikke investeres i.
Mit gæt er at dette på sigt vil have nogle meget ubehagelige samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
3.b. Rimelighed i forhold til hvordan transportformerne påvirker de offentlige finanser?
Det her bliver sjovt, for tallene er helt vanvittige:
Lad os sige at de 74% privatbilisme fremover skal ske til en tilsvarende udgift for staten, så ville det koste staten ca. DKK 55,5 mia. For at have noget at sammenligne med, så kan jeg oplyse at Storebæltsbroen blev bygget i færdig i 1998 til en samlet pris på DKK 21,4 mia., så tænk 2 Storebæltsbroer per år i omkostninger. Desuden ville staten ikke have den estimerede indtægt på DKK 40-44 mia. fra bilisternes afgifter. Så den samlede omkostning for staten vill være i størrelsesordenen DKK 100 mia. i tabte indtægter/øgede udgifter. (Det svarer til 4 Storebæltsbroer per år)
Lad os i stedet antage at de 6% togtransport i stedet skal ske ved bilisme, så ville staten spare de estimerede DKK 4.500 mio. og desuden have en øget indtægt fra afgifter på biler (jeg antager at der er brug for det samme antal biler per transportarbejde som i den eksisterende bilpark) på DKK 3.500 mio. - en samlet gevinst for de offentlige finanser på DKK 8 mia.
Konklusion
Som tallene ser ud, så kunne staten Danmark tjene/spare DKK 4-8 mia. per år ved blot at fjerne støtten til persontransport vha. tog. For ideen med at omlægge al privatbilisme til tog er helt ude i hampen.
Nu har jeg kun et par spørgsmål tilbage:
+ Gad vide om et passende Märklin-togsæt til Christiansborgerne kunne afhjælpe denne vanvittige skævvridning? For de er godt nok tog-liderlige!
+ Helle Thorning-Schmidt, hvorfor i alverden bruger staten næsten DKK 38 mia. på at forværre de offentlige finanser?
