Tilfældet Henriette Kjær

Hun pynter ikke på de folkevaltes renomme. Men hvad er værst, en Henriette Kjær, der ikke har styr på sin privat økonomi, eller en statsminister kandidat Helle Thorning-Schmidt, som ikke har styr på familiens skatteforhold, eller hvad hun oplyser til myndighederne, eller hvad der står i hendes eget og SF’s program? Andre folkevalgte har engang været kommunister, marxister eller erklærede revolutionære og har dårligt lagt det på hylden endnu, er det mere respektabelt? Højre fløj får altid så hatten passer, hvorfor er kritikken ikke ligeså vedholdende på venstrefløjs- personer, hvorfor slipper de altid lettere af krogen og ud af mediernes søgelys?