"Trykkefrihedsselskabet deler tydeligvist vandene, lidt på samme måde som Dansk Folkeparti plejede at gøre det og til dels stadig gør. Trykkefrihedsselskabet behandles af de fleste meningsdannere ikke bare konkret, men løftes op på et højere og halvmetafysisk niveau, hvor sympatierklæringer eller afstandtagen er udtryk for et eksistentialistisk valg af identitet, der ikke kan reduceres til håndgribelige uenigheder.
Både Trykkefrihedsselskabet og dets modstandere konstruerer højspændte ’os’- og ’dem’-billeder på en måde, der måtte efterlade enhver diskursbegejstret og poststrukturalistisk humanist på randen af et orgiastisk klimaks. Det er dog sjovt, hvordan sådanne humanister typisk kun lægger mærke til Trykkefrihedsselskabets afgrænsning af politisk korrekt meningselite og muslimer og ikke afgrænsningen af Trykkefrihedsselskabet, som kun sjældent er mere lødig."
