Thyra Frank´s tale på Liberal Alliances landsmøde møder kritik fra mange sider, og en del kommentatorer kunne ikke få øje på noget politisk indhold. Kritikken preller imidlertid af på Thyra Frank som mener at talen var fuld af politik.
Hun giver samtidig udtryk for at det ikke berører hende særligt dybt hvad folk på Christiansborg siger og mener. Hun undrer sig ofte over hvad de overhovedet ved - specielt når det handler om ældre.