Thorning-Schmidt afviser intern kritik: Jeg er bedre end Løkke

Helle Thorning tager såvel den eksterne kritik som den interne med en ophøjet ro, som nogen ville kalde arrogance

Christian_Melgaard

01/05/2012

Helle Thorning tager såvel den eksterne kritik som den interne med en ophøjet ro, som nogen ville kalde arrogance.  

Da hun kom til var under det falske varemærke "Jeg kan slå Anders Fog" - og det skulle snart vise sig, at det kunne hun ikke. Hun kom aldrig i nærheden af Anders Fog, og det var først da Anders Fog lod sig lokke af større internationale opgaver at hun fik chancen.

Men hun er ikke blevet klogere efter at hun har løjet sig til en snæver valgsejr, som kom i stand på trods af det ringeste resultat for Socialdemokratiet i nyere tid - en valgsejr der fordampede som dug for solen få måneder efter. 

Det nye mantra er "Jeg er bedre end Løkke", og det eneste problem med det udsagn er, at Socialdemokratiets nedgang er fortsat, mens Venstre står stærkere end nogensinde. Det forbliver en gåde hvad det præcist er Helle Thorning er bedre til, og hvorfor har vælgerne ikke fået øjnene op for fortræffelighederne?  Det ville de fleste normalt tænkende mennesker reflektere over, men ikke Helle Thorning!