Svar på svar på mail om forældreorlov

Jeg har sendt flg

_slettet_bruger_6416

05/04/2012

Jeg har sendt flg. til Jesper Schmidt Hansen

Kære Jesper Schmidt Hansen

Tak for dit svar. Jeg mangler dog stadig svar på et spørgsmål, og har også tvivlsspørgsmål til svaret

I min første mail spurgte jeg ”Mener du så at det er en god ting at børn starter i institutionerne 3 måneder tidligere end nu, hvis der ikke er råderum i familiernes økonomi til at faderen går hjemme?...”, Mener ligestillingsministeren, at dette er en god idé, da der i dit svar står at manden kan tage hul på forældreorloven under kvindens barsel og derved forkorte den samlede orlovslængde, hvilket gør at børnene skal starte tidligere i institution; eller har jeg misfortolket dette svar? Hvis jeg har, hvad er ligestillingsministeren holdning så ifht at orlovens længde vil blive forkortet i 3 mdr. såfremt familiens økonomi ikke kan bære, at en af parterne i forholdets løn går ned på dagpenge niveau?

Citat fra dit svar:I dag er mange mænd nervøse for at spørge deres arbejdsgiver om lov til at holde barselsorlov, fordi det endnu ikke er normen, at mænd tager barsel.”

Hvad bygger du denne påstand på? Kan det tænkes at barselsfordelingen er skæv, fordi familierne har et ønske om dette?

Ydermere hævder du dette: ”Kvinderne ender typisk i lavere stillinger end mændene, som afspejler sig i lønforskellene mellem kønnene”

Har du undersøgelser, der viser at dette skyldes barselsperioden, og ikke kun det faktum at flere kvinder er beskæftiget i servicefag indenfor det offentlige?

Oveni dette har du også følgende udsagn: ”Når barselsorloven forlænges ud over en vis periode, taber kvinderne vigtige jobrelaterede kundskaber,de mister deres netværk og kan ofte ikke følge med i kravene til opkvalificering og kompetenceudvikling”-

Hvor lang er denne periode minimum, og mener I at det er rimeligt at selvstændige, som mestendels er mænd, skal lade deres virksomheder miste omsætning og i værste tilfælde gå til grunde, fordi kvinden ikke længere må holde forældreorlov, og kommunen ikke har nogen pladsgaranti før end barnet er fyldt 12 mdr.

Har I overvejet, at der kan være en kønslig forskel i hvem, der afholder barslen/forældreorloven, grundet fysiske årsager eller skal vi komme til det punkt i fremtiden, hvor det i ligestillingens hellige navn, skal være påkrævet, at mindst 40% af mændene skal påtage sig graviditeten og fødslen, eller er I rent faktisk så reelle at I ved at dette er et urealistisk krav.

Jeg ved godt at det forrige afsnit, kan virke useriøst, men min personlige holdning og det som jeg kan finde bedst dokumentation for, er at familierne prioriterer deres barsel efter hvordan familien ønsker det, både ifht økonomi, karriere og deres forhold til deres børn. Det er også at drage omsorg for sine børn at sørge for at de økonomiske og fysiske rammer er gode og stabile, men det synes I at underkende

 

Mvh

Thomas V. S. Gyldborg

Weidekampsgade 3, 1. tv.

2300 København S

Tlf. 26 80 03 51

Tak for input i dette indlæg om Svar på mail om forældreorlov

Jeg ved ikke om denne studerende kan finde svar til mig, men det bliver sjovt at se forsøget. 

--------------------------------------------------------------------------- d. 17/4-2012

Svaret fra Jesper er dette.

Kære Thomas Gyldborg

Tak for din henvendelse, hvor du spørger, om ministeren mener det er en god ting, at børn starter tre måneder tidligere i daginstitution end nu. Det er en vurdering, der er op til den enkelte familie. Forældrene er bedst rustet til vurdere, hvad der fungerer bedst i deres familie og prioritere familiens ressourcer derefter.

Du spørger ligeledes om, hvilke undersøgelser, der viser, at normer på arbejdspladsen afholder mænd fra at tage barsel. En undersøgelse lavet for DJØF viser, at 82 procent af de adspurgte mænd ville have holdt mere barsel, hvis der havde været en øremærket ret. 55 procent peger på, at det er holdningen på arbejdspladsen, der afholder dem fra mere barsel[1].

En anden undersøgelser viser, at mødre, afhængigt af lønbegrebet, i gennemsnit tjener 2 – 5 % mindre end tilsvarende ikke-mødre. Mødre oplever dermed en børnestraf. Mænd tjener derimod mellem 2 og 6 % mere i timen. Fædre oplever med andre ord en børnepræmie. Dog genvinder kvinder generelt en del af den tabte løn, efterhånden som børnene bliver ældre. Men det ser altså ud som om, at den meget familievenlige politik, som vi har i Danmark, der mest benyttes af kvinderne og kun i begrænset omfang af mændene, kan have utilsigtede virkninger for ligestilling mellem kønnene[2].    

En tredje undersøgelse fortaget blandt medlemmer af fagforeningen DJØF viser, at kvinder oplever, at barsel påvirker deres løn og karriere[3]. Og ifølge professor, dr.oecon. Nina Smith passer mønsteret med al eksisterende empiri og forskning.

Du skriver afslutningsvis i din henvendelse, at regeringen fører en ligestillingspolitik, hvor alle forskelle mellem kønnene skal udlignes - dette er ikke tilfældet. Men som nævnt i sidste svar, tager mænd kun 7,7 % af den samlede barselsorlov - dvs. der er meget langt op til en tilnærmelsesvis ligelig fordeling, og det har store konsekvenser for både mænd og kvinders ligestilling.

Med venlig hilsen

Jesper Schmidt Hansen


[1] http://www.djoef.dk/presse-og-politik/forside/presse/pressemeddelelser/danskerne-vil-have-mere-barsel-til-m-ae-nd-med-l-oe-n.aspx

[2] ”Lønforskellen mellem forældre og ikke-forældre i Danmark”, Marianne Simonsen, 2010.

[3] http://www.djoef.dk/blade/djoefbladet/arkiv/dj-oe-fbladet-2011/dj-oe-fbladet-nr-5-2011/barsel-p-aa-virker-dj-oe-fkvinders-l-oe-n-og-karriere.aspx

Kilde: